Annonce
Debat

Hvem som helst kan da reparere en bil ... nej et barn

Læserbrev: Når min bil driller, kører jeg den til en dygtig mekaniker. Man sætter jo ikke hvem som helst til at skrue på den i blinde. Men hvis bare du kan vise en ren børneattest, er du kvalificeret til at arbejde pædagogisk med børnene i vuggestuer, børnehaver og sfo'er. Cirka halvdelen af medarbejderne har ingen pædagogisk uddannelse

Så. Næste gang min bil opfører sig forkert, skulle jeg måske køre hen til gymnasiet og bede en af de dygtige unge om at fikse den. Jeg kan tilbyde 120 kroner i timen. Det svarer til, hvad en ufaglært pædagogmedhjælper i en daginstitution tjener, og er måske en ok timeløn, når nu der ikke er brugt en krone eller time på uddannelse.

De ufaglærte pædagogmedhjælpere kommer typisk direkte fra en gymnasial uddannelse uden en eneste formel, pædagogisk kvalifikation.

Men hvorfor er det fuldt accepteret, at en stor del af ansvaret for små børns udvikling og trivsel overlades til en faggruppe, som netop ikke er en faggruppe?

Og hvorfor står unge mennesker samtidig bomstille i kø for at komme ind på uddannelsen til pædagogisk assistent, som findes på mange erhvervsskoler inklusive den, jeg er chef for?

Efter to et halvt års uddannelse er de pædagogiske assistenter velkvalificerede til opgaven med ikke bare at passe, men også passe godt på og udvikle børnene. Men køen til uddannelsen er næsten gået i stå, fordi et kvotesystem begrænser antallet af pladser, fordi det er svært for de pædagogiske assistenter at få job, fordi mange kommuner foretrækker ufaglærte pædagogmedhjælpere.

Dette er ikke tænkt eller ment som en mental skuldertackling til pædagogmedhjælperne. Men. Hvis det er så enkelt at arbejde pædagogisk med noget så vigtigt og sårbart som børn ... hvorfor bruger samfundet så ressourcer på at uddanne mennesker til alle mulige andre fag, hvor det ikke er noget så værdifuldt som børns psykiske og fysiske trivsel, der er på spil?

Jeg mener, det er nødvendigt at diskutere, hvem, der skal passe vores børn.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Håbet, tålmodigheden og planetariet

Det synes at være en evighed siden, at dørene blev stænget i Orion Planetariet i Jels. I september 2016 meddelte bestyrelsen i Orion II Fonden, som har drevet planetariet, at der ville blive lukket med virkning fra den 1. januar 2017. Det kan godt være, at lyset blev slukket i kuppelsalen i planetariet, men der var stærke kræfter i form af en arbejdsgruppe, som ville det anderledes. Hen mod julehøjtiden i 2017 blev arbejdsgruppen projekt offentliggjort her i avisen. Kort fortalt gik gruppens ide ud på at få etableret en fulldome-biograf i planetariet, og desuden skulle der være en opsigtsvækkende udstilling af de mange PH-lamper, som Louis Poulsen har liggende i deres skatkammer. Lyset. Sådan er projektet blevet kaldt. Et passende navn til et projekt, som handler om at skabe et univers med fokus på stjerner og design. Lige omkring årsskiftet 2017/2018 satte styregruppen så fart på en økonomisk indsamling, hvor det på ganske kort tid lykkedes at få tilsagn om 300.000 kroner fra virksomheder, foreninger samt private. Det var et signal om, at den lokale opbakning var til stede. Med pengene i baghånden blev der udarbejdet et projektforslag, og alle forhåbninger har i store dele af 2019 hvilet på et forventet tilsagn fra en enkelt fond. Nærmest helt henne på målstregen – efter ellers at have udtrykt respekt og anerkendelse omkring projektet – blev det til et nej fra den pågældende fond. Arbejdsgruppen er – om end ikke slået tilbage til start – men dog bragt ud af kurs. Men lader sig ikke slå ud. Nu er der kontakt til to andre fonde, som her i første kvartal af 2020 har bebudet et svar. Det handler altså om tålmodighed. Masser af tålmodighed. Intet kommer af sig selv, og arbejdsgruppen, som opererer ganske frivilligt i håbet om at kunne få genåbnet planetariet, giver ikke op. Arbejdsgruppen lever fortsat med det klare mål at få skabt et nyt fyrtårn for Jels og for Vejen Kommune. Set fra sidelinjen er der sikkert dem, som mener, at det ikke bliver til noget med projekt Lyset. Måske får de ret. Forhåbentlig får de ikke. Glasset er fortsat halvt fyldt. For når alt kommer til alt, så er projektet med Lyset i planetariet på Søvej i Jels så ganske klart værd at vente på. At håbe på. Lige nu er det en helt oplagt turistattraktion, vi venter på. Og lad os slutte med et citat fra en John Mogensen-skæring: Tålmodighed er en dyd, hvis man gider at vente… GOD SØNDAG

Kolding

Vej spærret: Store mængder regn giver problemer i Kolding

Annonce