Annonce
Debat

Hvem tager ansvaret?

Læserbrev: På Ungdomskollegiet kan der bo op til 18 unge med varig funktionsnedsættelse, i alderen 18-25 år.

Unge som på én eller anden måde mangler de ressourcer, der skal til for at kunne klare sig selv. Unge med behov for ekstra og mere omfattende støtte i udviklingen fra ung til selvstændig voksen. Opholdet er midlertidigt og første skridt til at flytte hjemmefra. De skal lære hvad det vil sige at bo alene; indkøb, tjekke datomærkninger, god hygiejne, madlavning og egen omsorg.

Det er en stor og vigtig opgave at sikre udviklingsmulighederne. På ungdomskollegiet er der tid og ro til at gøre de unge sikre og trygge i at bo i egen bolig.

Kolding Kommune har over en længere periode udsluset beboerne før tid. Nogen allerede da de fyldte 22 år. Nogen til andre bosteder og nogen til egen bolig. Flere af pladserne står derfor tomme og sparekniven er for alvor kommet på arbejde. Kollegiet skal derfor flytte, og antallet af pladser reduceres til 6+1 nødplads. En reducering på 11 pladser.

Pladser der er hårdt brug for, fordi kollegiet er det eneste tilbud af sin slags. Det kan hverken være rimeligt eller forsvarlig, at man som kommune prioritere at sende unge videre uden at de har fået eller fremadrettet får den støtte i dagligdagen der gør, at de kan leve et meningsfuldt liv. Når et ophold skal afsluttes, skal det ske på baggrund af en vurdering omkring, hvorvidt den unge er selvstændig nok til at bo i egen bolig, eller om den unge bør tilknyttes andet tilbud. Betingelserne for bostederne er forskellige, og de unge som vurderes for dårlige til at bo selv, men for gode til øvrige bosteder, risikere at falde mellem to stole.


Kolding Kommune har over en længere periode udsluset beboerne før tid. Nogen allerede da de fyldte 22 år. Nogen til andre bosteder og nogen til egen bolig.


De risikerer at stå uden den nødvendige støtte i hverdagen og risikerer at opleve en enorm ensomhed, fordi bosættelsen i egen bolig med al sandsynlighed også vil fratage dem et fællesskab og et tilhørssted.

Jeg er mor til en ung med varig funktionsnedsættelse. Jeg er bekymret for om min datter kan få den hjælp, tid og ro der er nødvendig. Hun kan selv tage bussen, endda til Vejle, hun køber selv smukke blomster og ved, hvordan hun sikkert kan krydse vejen. Gode ting at kunne i den verden, hun befinder sig i lige nu. Lige nu bor hun sammen med andre unge med samme udfordringer som hende selv. Hun er ikke anderledes. Hun er i trivsel, hun er glad og hun er som noget af det vigtigste en del af et fællesskab.

Hvis min datter skal i egen bolig, som er det udgangspunkt Kolding Kommune har, kan jeg kun frygte, hvad der kan ske. Frustrationerne over ikke at kunne de ting, som kræves i en husholdning vil slå hende ud. Hun vil pludselig skulle bo i en verden, hvor det hun kan mere eller mindre er uden betydning. Hun vil dagligt blive mindet om, hvad hun ikke kan. Det vil standse hendes udvikling.

Hvem har ansvaret for det?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Det gamle seminarium skal genoplives

Annonce