Annonce
Sydjylland

Hver anden syd- og sønderjyde: Papirreklamer? Nej tak!

Reklamer og tilbudsaviser dumper ind af postkassen hver uge, hvis ikke man har meldt sig fra. Det har hver anden syddansker dog efterhånden. Arkivfoto: Nils Meilvang/Scanpix Ritzau
Knap hver anden husstand i Syd- og Sønderjylland siger nej tak til reklamer og ugeaviser på papir. Andelen har ligget nogenlunde stabilt over de seneste år. Forbrugerekspert forudser dog, at behovet for trykte reklamer vil falde.

Tilbud: Hakket oksekød til 20 kroner, en bakke æg til 15 kroner eller kaffe til 30 kroner. De husstandsomdelte reklamer flyder over med tilbud på alt lige fra dagligvarer, til maling og havestole, når de bliver lagt i postkassen en eller to gange om ugen.

Mange syd- og sønderjyder har dog valgt reklamerne fra. Næsten hver anden husstand har mærket "nej tak til reklamer og ugeaviser" på postkassen. Det viser tal fra FK Distribution, der formidler digitale tilbud, trykte reklamer og ugeaviser til samtlige danske husstande.

Det er dog kun lidt mere end hver femte husstand, der slet ikke modtager nogen former for trykte reklamer. Ordningen ”NejTak+” blev nemlig introduceret i 2014, hvor husstanden selv kan vælge, hvilke slags reklamer den vil modtage, og det gør cirka halvdelen af dem, der siger nej tak til reklamer og ugeaviser brug af.

Den nye ordnings indtog er en afgørende forklaring på, at andelen af husstande med nej tak til reklamer og ugeaviser er steget fra 22,4 procent i 2014 til de nuværende 46,8 procent i 2019, hvilket svarer til knap hver anden husstand i Syd- og Sønderjylland.

Annonce

Tallene fra FK Distribution

JydskeVestkysten har bedt FK Distribution om tal for firmaets forskellige nej tak-ordninger, og FK Distribution har trukket tallene ud for postnumre i de ti kommuner i JV-land.

Husstande med nej tak til reklamer og ugeaviser

  • 2013: 18,4 %
  • 2014: 22,4 %
  • 2015: 33,3 %
  • 2016: 44,0 %
  • 2017: 49,0 %
  • 2018: 44,9 %
  • 2019: 46,8 %

Husstande med NejTak+

  • 2014: 2,2 %
  • 2015: 12,2 %
  • 2016: 22,3 %
  • 2017: 26,7 %
  • 2018: 23,7 %
  • 2019: 24,3 %

Reklamer målrettes forbrugeren

Ifølge Ole Storm Jørgensen, lektor i forbrugeradfærd og detailhandel ved Institut for Dansk Detailhandel på Erhvervsakademi Dania, passer det godt sammen med den generelle udvikling, hvor flere reklamer bliver målrettet den enkelte forbruger.

Det kan blandt andet ske igennem apps på mobiltelefoner, som Ole Storm Jørgensen vurderer, at flere og flere bruger til at søge efter tilbud, og de apps vil med tiden vippe de trykte reklamer ud over afgrunden.

- Når disse apps bliver mere avancerede, og de gennem AI (kunstig intelligens, red.) lærer den enkelte forbruger at kende, må det forventes, at de trykte reklamer vil blive mindre attraktive. Det oplevede behov for trykte reklamer vil yderligere komme under pres og afviklingstempoet sættes op, når apps bliver endnu mere bekvemme, da adgangen altid er i lommen, siger han.

CO2-aftryk er under en procent

Ifølge DTU Miljø modtager en almindelig husstand i gennemsnit 60 kilo reklamer om året, og der vil være 140 kilo CO2 at spare årligt per husstand, hvis husstanden sagde nej tak til at modtage reklamer.

Ole Storm Jørgensen vurderer dog, at det i det store billede ikke har den store betydning, om folk modtager trykte reklamer eller ej. I et regnestykke med udgangspunkt i, at der bor omkring 2,2 personer per husstand, og at hver dansker skaber 9000 kilo CO2 om året, svarer de 140 kilo CO2 fra trykte reklamer nemlig til under en procent af husstandens samlede CO2-aftryk.

- Husstandsomdelte reklamers CO2-aftryk per husstand i cirka 15 år svarer eksempelvis til en tur til New York, eller hvis du reducerer dit madspild med fem procentpoint, eller du kører 1000 kilometer mindre om året. Omvendt er det også en uproblematisk måde at spare på sit CO2-aftryk, siger Ole Storm Jørgensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce