Annonce
Indland

Hver femte klagesag om hjemsendelse af somaliere omgøres

Flygtningenævnet har i næsten 100 tilfælde stoppet hjemsendelse af somaliske flygtninge.

Når Flygtningenævnet behandler sager om inddragelse eller afslag på forlængelse af opholdstilladelse for somaliske flygtninge, bliver omkring hver femte omgjort.

I alt er det mere end halvdelen, der enten bliver omgjort eller sendt tilbage til Udlændingestyrelsen for en ny vurdering.

Det viser en ny opgørelse fra nævnet ifølge Berlingske.

Hjemsendelse af flygtninge, der ikke vurderes at have brug for beskyttelse, har været et vigtigt punkt for både den nuværende og tidligere regering.

Men i flere tilfælde ser de politiske tanker ud til at være svære at føre ud i livet, skriver Berlingske.

Udlændingestyrelsens afgørelser i den type sager kan ankes til Flygtningenævnet.

Udlændingestyrelsen har siden 2017 behandlet cirka 1100 sager om inddragelse eller forlængelse af opholdstilladelser til somaliere.

Flygtningenævnet har modtaget 550 klager, og heraf er 458 blevet vurderet ifølge Berlingske.

91 af sagerne er blevet omgjort, så den somaliske klager kan blive i landet.

155 af sagerne er blevet sendt tilbage til Udlændingestyrelsen til en ny vurdering, og 212 af sagerne - svarende til under halvdelen - er blevet stadfæstet ved nævnet.

Flygtningenævnets sekretariatschef, Stig Torp Henriksen, siger til Berlingske, at nævnet ikke med sikkerhed kan fastslå, hvad årsagen til hjemvisningerne og de omgjorte sager er.

Han vurderer dog, at der i flere tilfælde kommer nye begrundelser for at søge asyl frem.

- Det vil typisk være en henvisning til, at medfølgende børn som piger risikerer tvungen omskæring eller for drengens vedkommende tvangsrekruttering til for eksempel al-Shabaab, siger Stig Torp Henriksen til Berlingske.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Pia Kjærsgaard, er over for Berlingske stærkt kritisk og mener, at der er behov for en snak med Flygtningenævnet og Udlændingestyrelsen.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har over for Berlingske afvist at kommentere historien.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce