x
Annonce
Erhverv

Hver femte lønmodtager skifter job hvert år

ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Mens mange skifter job hvert år, er det meget få, der skifter mellem den private og den offentlige sektor.

Er man først i arbejde, så er det for mange også nemmere at finde sig et nyt job.

Annonce

Den mulighed er der forholdsvis mange, der benytter sig af. Fra 2008 til 2018 har cirka hver femte lønmodtager således skiftet job hvert år.

Det oplyser den faglige organisation Djøf, der repræsenterer godt 100.000 medlemmer fra det offentlige og private arbejdsmarked, med henvisning til data fra Danmarks Statistik.

En forklaring på de mange jobskift kan være, at lønmodtagerne har muligheden for at prøve kræfter med andre arbejdspladser. Og den mulighed er der mange, der griber, fortæller Frederik Iuel, karrierekonsulent i Djøf.

- Når arbejdstagerne har behovet for at udvikle sig fagligt, så er de hurtige til at se, at det kan lade sig gøre i eksempelvis en anden finansiel institution, i en anden kommune eller i en anden styrelse, siger han.

Mens mange skifter job hvert år, så er det ret få, som skifter fra den private til den offentlige sektor - eller den anden vej.

Blot cirka to procent har skiftet sektor i løbet af de ti år, som Djøf har kigget på data fra.

Det kan ifølge Frederik Iuel skyldes et ønske om tryghed.

- Dels handler det om tryghed hos arbejdsgiverne og dels om tryghed hos dem, der søger jobsene hos arbejdsgiverne.

- Arbejdsgiverne vælger nogen, de kender, og set fra arbejdstagernes side er man tryg ved det, man kan der, hvor man har leveret og præsteret tidligere, siger han.

De få skift mellem de to sektorer kan dog have en ulempe, påpeger Frederik Iuel.

Han nævner, at arbejdstagerne ville have et meget større arbejdsmarked og mange flere jobmulighed, hvis de i større grad skiftede sektor.

Også arbejdsgiverne ville have fordele ved at tiltrække andre arbejdstagere, end man plejer.

- Jeg tror, at hvis virksomheder har mange forskellige typer af medarbejdere, som også har viden fra en anden sektor, så kan det være med til at berige virksomhedernes produktion og være med til at skabe noget mere udvikling, siger Frederik Iuel.

Ifølge dataene fra Danmarks Statistik har akademikere sammenlignet med ikke-akademikere en lidt højere tilbøjelighed til at skifte sektor.

Derudover har akademikere samme eller en lidt højere tilbøjelighed til at skifte job end personer uden akademisk uddannelse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Kongehuset aflyser alle arrangementer i forbindelse med Genforeningen

Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Annonce