Annonce
Erhverv

Hver femte siger op på grund af utilfredshed med chefen

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Utilfredshed med chefer gælder især, hvis de er med til at skabe et dårligt arbejdsmiljø, viser undersøgelse.

Når ansatte vælger selv at sige deres job op, skyldes det oftest utilfredshed med chefen.

Det skriver A4 Nu.

Omkring hver femte af dem, der frivilligt har skiftet job, peger på chefen som årsag.

Det viser en undersøgelse blandt 1500 erhvervsaktive danskere, som analysefirmaet Voxmeter har lavet sammen med konsulentfirmaet Ballisager.

Det negative syn på chefen går især på, at vedkommende har skabt et dårligt arbejdsmiljø. Det svarer tre ud af fire, der har skiftet job.

- Man begynder at få et billede af intrigante chefer, som for nogles vedkommende ikke burde være chefer, siger direktør Morten Ballisager fra konsulentfirmaet Ballisager til A4 Nu.

- Nogle af dem er måske for dårlige til at bygge bro mellem forskellige grupperinger af medarbejdere, fordi de ikke kan se bort fra, hvem de selv bedst kan lide.

- Og så ser vi stadig en del, der bliver forfremmet på grund af faglig formåen, og ikke fordi de er gode chefer, især inden for salg og marketing, siger han.

Blandt faggrupper er det især sælgere, der har kvittet jobbet på grund af chefen. Den årsag angiver tre ud af ti sælgere, der har sagt op.

Inden for det offentlige har 28 procent sagt op og angivet utilfredshed med chefen som årsag.

I den anden ende er it-branchen den gruppe, hvor færrest forlader jobbet på grund af chefen, da 12 procent har søgt andre græsgange af den grund.

Hos Dansk Erhverv, der repræsenterer omkring 17.000 virksomheder, kan man ikke genkende billedet af utilfredshed med chefen.

Chefkonsulent Tina Buch Olsen henviser til en undersøgelse, som organisationen lavede med analysefirmaet Norstat i januar.

Her svarede et stort flertal, at de har et godt forhold til chefen.

- Der er mange årsager til, at vi forlader vores job, og mange årsager til, at man tilkendegiver utilfredshed med chefen som årsag.

- Vores billede er, at der generelt er et godt forhold mellem leder og medarbejder, og at der er en god dialog og tillid, siger Tina Buch Olsen.

Hun mener også, at de ansatte har et ansvar for at gå i dialog med chefen, hvis man er utilfreds med sit arbejde.

- Hvis man som medarbejder går og er utilfreds med sine arbejdsopgaver, eller der er konflikter på arbejdspladsen, så prøver vi at støtte, at man tager dialogen med sin leder, i stedet for at sige sit job op ud fra nogle forudsætninger, som måske kunne være ændret, siger Tina Buch Olsen.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på A4s''s hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Team Esbjerg For abonnenter

En præstation til topkarakter: Team Esbjerg pillede totalt pynten af russisk storhold

Annonce