Annonce
Sydjylland

Hver femte unge sparer forsikringen væk

Det kan blive meget dyrt at få besøg af en indbrudstyv, hvis man ikke har en forsikring. Tyve procent af de unge mellem 21 år og 23 år har ikke nogen indbo- og ansvarsforsikring. Arkivfoto

En ny undersøgelse viser, at tyve procent af unge mellem 21 og 24 år ikke har en indbo- og ansvarsforsikring. Professor og forsikringsselskab mener, at tallet er bekymrende og vil have forældrene på banen.

Unge: Man kan hurtigt komme til at græde over spildt mælk i studiekammeratens computer, ligesom et øjebliks uopmærksomhed på jernhesten eller en lidt for frisk tur ned af skiløjpen kan udvikle sig fatalt. Specielt hvis man ikke har en forsikring indbo- og ansvarsforsikring. Og er ulykken ude, og man rammer et andet menneske eller materiel, kan regningen hurtigt løbe op.

En ny undersøgelse, som analyseinstituttet Yougov har lavet for forsikringsselskabet Alka blandt unge 21-24 årige og deres forældre, viser, at hver femte unge ikke har nogen indboforsikring og dermed ikke nogen ansvarsforsikring:

- Man har pligt til selv at erstatte, hvis man påfører andre skade. Der kan ske varige mén eller smadrede tænder, og det kan nemt løbe op i en millionerstatning, som man kan komme til at hænge på resten af livet, hvis man ikke har en ansvarsforsikring. Og det er da en kedelig måde at starte sin ungdom på, siger Lise Agerley, kommunikationsdirektør ved Alka.

Annonce

Kort om undersøgelsen

Det er analyseinstituttet Yougov, som har lavet undersøgelsen for forsikringsselskabet Alka.I alt er 1214 personer blevet spurgt i undersøgelsen fordelt ligeligt mellem regioner, de unge mellem 21 og 24 år og forældre.

Børn er dækket af deres forældres indboforsikring til deres 21'ende fyldte år. Derefter må de selv have pengepungen op. Hvis man er medlem af en LO fagforening, kan forsikringen fås ned til 81 kroner i måneden ved Alka. Ifølge Alka ligger en gennemsnitlig indboforsikring på cirka 150 kroner i måneden for de unge.

Manglende realitetssans

Den store uforsikrede andel af unge overrasker professor Per Schultz Jørgensen, som har forsket i familieliv siden 70'erne og er forfatter til en række bøger om familieliv og børneopdragelse:

- Det er et udtryk for en forbløffende tilgang til forståelsen af, hvad man kan komme ud for. De kan jo komme ud for noget i morgen, hvor de pådrager sig et kæmpe ansvar, siger Per Schultz Jørgensen.

Han peger på, at en stor del af de generationer, som skal føre Danmark videre, er blevet pakket for godt ind hjemmefra, og at mange ikke er blevet lært at tage ansvar for sig selv.

Fortabt uden forsikring

Udover ansvarsforsikringen, som dækker, hvis man påfører andet eller andre skade, er indbo-delen en lige så vigtig del af forsikringen, og ifølge Lisa Agerley kan en manglende forsikring hurtigt sætte den unges liv på standby.

- Unge i dag har nogle ret store værdier. De har en dyr computer, en dyr telefon og en dyr cykel. Når de mister, eller en af delene går i stykker, så er de ret fortabt. Det er hele deres liv, og det kan blive en stor post i SU-budgettet at dække, siger hun og fortsætter:

- I den mere alvorlige afdeling, kan det løbe op i rigtigt mange penge, hvis en lejlighed brænder ned, eller man har et større indbrud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce