Annonce
Indland

Hver tiende kirke under folkekirken kan kalde sig grøn

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
240 af knap 2400 kirker har papirer på, at de opfylder visse krav til energiforbrug og bæredygtig drift.

Landets knap 2400 kirker skal være grønnere og mere klimavenlige, lyder det fra biskopperne.

De ti biskopper har på det seneste bispemøde tilsluttet sig det nationale klimamål om en reduktion af CO2-udledningen på 70 procent inden 2030.

Mange menighedsråd og kirker er allerede i gang med arbejdet.

Faktisk er 240 kirker - hver tiende - blevet certificeret som en grøn kirke.

For at blive grøn kirke skal man kunne svare ja til mindst 25 ud af 48 tiltag om bæredygtig adfærd.

Det handler eksempelvis om energiforbrug, sortering af affald, driften af kirkegården, og måden kirkens jorde dyrkes på.

Biskoppernes melding vil helt sikkert få antallet af grønne kirker til at stige, forudser formanden for de grønne kirker, provst Keld Balmer Hansen, Bogense Provsti.

- Jeg ser det som en kolossal opbakning, og jeg mener også, det er den eneste rigtige vej at gå.

- Ikke fordi jeg ser det som vores opgave at pege fingre ad nogen. Men der er bare nogle emner, vi ikke kan vende ryggen til, siger Keld Balmer Hansen.

Kirken er udfordret af, at det ofte er nogle meget gamle bygninger. Noget af det første, man kigger på, er forbruget af varme og elektricitet.

- Det kan være at se på, hvornår man får tændt for varmen, og hvornår man får slukket for den.

- Det er nogle simple tiltag, som ikke er på plads alle steder. Men det er nogle lavthængende frugter at plukke, siger Keld Balmer Hansen.

Ofte er tiltagene forbundet med besparelser i det lange løb.

- Vi ser mange kirker, der gennemfører ret begrænsede tiltag og på den måde kan spare en masse penge. Og sparede penge kommer kirkelivet til gode, siger Keld Balmer Hansen.

Et parameter for de grønne kirker er eksempelvis dyrkningen af jordene.

Kirken ejer 11.000 hektar jord, hvoraf godt 8000 er landbrugsjord, der er bortforpagtet til lokale landmænd.

Det meste af jorden dyrkes konventionelt. Kun 11 procent af landbrugsjorden drives økologisk.

- Kirkens arealer svarer til Lollands samlede areal, og jeg tror, vi kommer til at se ændringer her.

- Vi arbejder meget med at gøre menighedsrådene bevidste om, at jorden ikke nødvendigvis skal forvaltes på samme måde de næste ti år, som de er blevet hidtil, siger Keld Balmer Hansen.

Partiet Alternativet agter i øvrigt at fremsætte lovforslag om, at kirkens landbrugsarealer udelukkende drives økologisk.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Kolding For abonnenter

Venstre solo om at fastholde udskældt besparelse på ældre

Annonce