Annonce
Billund

Anni Matthiesen kan glæde sig over V-fremgang trods tabt regeringsmagt

Anni Matthiesen (V) er ked af, at Venstre ser ud til at tabe regeringsmagten. Men lokalt er det gået anderledes godt for den lokale kandidat, der ser ud til at have fået massiv fremgang. Foto: Martin Ravn
Venstre blev det største parti i Vejen-kredsen, og foreløbige meldinger peger på et utrolig flot valg til den lokale kandidat, Anni Matthiesen.
Annonce

Vejen-kredsen: Venstre blev med 33,1 procent af stemmerne det største parti i Vejen-kredsen, som dækker Vejen og Billund Kommuner. Foreløbige meldinger fra valgstederne tyder på, at partiets lokale kandidat, Anni Matthiesen fra Krogager, har fået et personligt meget flot valg.

Til gengæld står Venstre til at ryge ud af regeringskontorerne, og derfor griner den lokale kandidat med det ene øje og græder med det andet.

- Jeg er da ærgerlig over, at vi risikerer at miste regeringsmagten, men når man ser på, hvordan tallene ser ud, slår man over og ser på, hvordan man selv står. Lige nu er jeg meget glad for, at Venstre lokalt er gået meget frem, og så må vi se, hvordan det udvikler sig i de kommende dage, siger Anni Matthiesen.

Jeg har fordoblet mit personlige stemmetal i Rødding, fordi jeg samler nogle af Carl Holsts stemmer op. Det glæder mig meget, at Rødding-borgerne giver mig en så pæn portion af stemmerne.

Anni Matthiesen

Annonce

Har knoklet

Venstre er i Vejen-kredsen gået 4,8 procentpoint frem, og årsagen til det skal ifølge det lokale folketingsmedlem findes i noget så simpelt som hårdt arbejde.

- Jeg tror, det er, fordi vi har knoklet, og det synes jeg også, at vi har formået at få fortalt folk i lokalområdet. Jeg håber, at folk de seneste fire år har fået øje på, at jeg har været med til at trække et læs, siger Anni Matthiesen.

- Man kan ikke vinde et valg på fire uger. Det er mellem valgene, man beviser, at lokalområdet har et folketingsmedlem, tilføjer hun.

Annonce

Synlig kandidat

Formanden for Venstre i Billund Kommune, Ivar Nørlund, var selv med til at tælle stemmer i Grindsted. Her kunne han konstatere, at Anni Matthiesen fik flere end to tredjedele af alle de stemmer, der var afgivet på Venstre. Derfor nævner han netop hende som en stor del af årsagen til fremgangen.

- Vi har en god kandidat, der har været meget arbejdsom og været meget synlig, og hun har vist sig, når der har været noget i kommunen, siger Ivar Nørlund og påpeger, at det ikke kun er i valgkampen, at hun har været synlig.

- Jeg tror, det skyldes hendes arbejdsomhed mellem valgene. Hun har lavet et flot stykke arbejde, og så har vi andre prøvet at hjælpe hende så godt, som vi nu kan, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Den irske pub i turistby får bøde og sur smiley

Danmark For abonnenter

Coronasmittede får anerkendt arbejdsskader: Ingen har endnu udsigt til erstatning

Annonce