Annonce
Erhverv

Hver voksen har i gennemsnit over 200.000 stående i banken

Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
De gode tider har fået danskerne til at lægge flere penge til side ved at sætte dem i banken.

Sidste år satte danskerne 60 milliarder kroner ekstra ind på deres bankbog.

Dermed havde danskerne samlet 956 milliarder kroner stående i banken ved udgangen af året, viser tal fra Nationalbanken.

Det svarer til, at hver voksne person i gennemsnit havde lidt mere end 200.000 kroner stående i banken.

Ifølge Brian Friis Helmer, som er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, er det stigende indlån blandt danskerne langtfra noget nyt fænomen.

- Det kommer derfor ikke bag på os, at tendensen fortsætter, siger han.

Som begrundelse peger økonomen på, at det går godt i dansk økonomi.

Rekordmange er således i arbejde, og derudover er reallønnen stigende.

- Hertil er udlånsvæksten også steget, som giver yderligere pengeskabelse, mens vi samtidig har været ekstraordinært glade for at spare op.

- Vi er derfor langt fra den forbrugsfest som kendetegnede det forrige opsving midt i 00'erne, siger Brian Friis Helmer.

Samme melding kommer fra Kristian Skriver, der er økonom i Dansk Erhverv.

Han nævner, at danskerne bruger de gode tider og den pæne indkomstfremgang til at lægge til side og polstre den private økonomi mod dårligere tider.

- Hver gang danskerne tjener 100 kroner, så er det blot de 95 kroner, der går til forbrug.

- Det skyldes, at danskerne er blevet forsigtige og ikke fuldt ud har omsat de lavere renteudgifter og stigende aktier til øget forbrug. Danskerne har i stedet afdraget på gælden og lagt til side i banken, siger Kristian Skriver.

Han påpeger, at det er vigtigt at have sig for øje, at det særligt er den mest velhavende del af befolkningen, som står bag det milliardstore bankindlån.

Ud af de samlede 956 milliarder kroner er cirka 75 procent placeret hos den rigeste halvdel af danskerne, forklarer økonomen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce