Annonce
Esbjerg

Hverdagen

Hverdagen. Hunden strækker sig og gaber og ved ikke helt, om den gider stå op. Privatfoto
Annonce

Jeg holder af hverdagen. Jeg elsker mine morgener, hvor jeg uden stress og jag kan vågne til fuglenes pippen udenfor mit vindue.

Jeg kan sætte mig ved morgenbordet og få dagens første kop kaffe, mens alt langsomt begynder at røre på sig. Hunden strækker sig og gaber og ved ikke helt, om den gider stå op. Manden og jeg får aftalt, hvad vi hver især eller sammen har tænkt os at fylde dagen med. Nogle dage mindre fyldte end andre. Men som regel altid fyldte med opgaver og oplevelser, som vi holder af.

For cirka tre måneder siden blev hverdagen vendt på hovedet. Coronaen holdt sit indtog, og som mine klummekollegaer og jeg selv tidligere har skrevet om, har det betydet rigtig mange både store og små forandringer for os alle. Heldigvis ser det nu ud til, at coronaen er ved at slippe sit tag. Hverdagen er atter begyndt at være, som vi kender den, og begrænsningerne, som vi har levet med i de sidste måneder, bliver gradvis mindre.

Jeg holder af hverdagen og alle dens uforudsigeligheder. Små uanmeldte besøg af og hos venner og familie. Mødet med noget nyt og uventet når man tager en cykeltur. Oplevelsen af at få ny viden ved at læse en bog eller se en film eller måske bare slappe af i haven, mens man betragter blomsterne og de flittige insekter.

Uanset hvor meget man tror at kunne forudse, så er det næsten umuligt at dagen bliver nøjagtig, som man havde tænkt, den skulle blive. Uafhængigt af hinanden og helt uden sammenhæng havde jeg for nogle uger siden to meget skelsættende oplevelser, som viser, hvor uforudsigelig ens hverdag er.

Den første skete en torsdag eftermiddag, hvor manden lige skulle hente noget ned fra loftet. En opgave han tidligere har gjort massevis af gange. Ved afslutningen af opgaven og på vej ned af stigen glider denne, og manden flyver 3,5 meter i frit fald, først ned over stigen for derefter at ramme betongulvet. Min mand blev hastigt kørt afsted i ambulancen, og hverdagens rutiner hvor vi normalt ville være gået en tur med hunden, spist vores aftensmad og måske slappet af i den tidlige aftensol var borte. Hverdagen var ændret. Manden pådrog sig en del skader i form af brækkede knogler i hele kroppen. Heldigvis heler han igen, men det vil tage måneder, før han er tilbage i samme stand som før ulykken. Så denne almindelige hverdag og mange fremover blev altså noget helt andet, end det vi havde forventet den ville være.

Den anden oplevelse ligger en uges tid derefter. Vi kunne fejre sølvbryllup, men på grund af corona var al festivitas udsat til næste år. Man måtte stadig kun være maksimalt 10 personer samlet, og da vi er en stor familie på i alt 17, når vi samler børnene og deres familier, havde vi indstillet os på, at dagen ville foregå meget stille med besøg af hver lille børnefamilie hen over dagen.

Derfor var overraskelsen da også ekstra stor, da vi om morgenen bliver vækket til morgensang af alle vore venner og nære familie. Grænsen for maksimale forsamlinger var dagen før blevet hævet til 50 personer, hvilket var det, der stod udenfor vores dør. Alt var forberedt i det skjulte af vores børn. De havde sørget for fremmødet, æresport, morgenmad, ja sågar trompetmusikken til sangen. Så også denne hverdag blev noget anderledes end forventet.

Gode, mindre gode og til tider helt overflødige oplevelser er med til at præge hverdagen. Med til at præge mit liv, og hvad er derfor mere passende end at citere Dan Turell, der i et digt har sagt:

Jeg holder af hverdagen

Jeg er vild med den

Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen

Jeg holder stinkende meget af hverdagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce