Debat: I 1972 hængte jeg som 13-årig min første valgplakat op: ’Ja til Fællesmarkedet’.
På trods af NEJ-sidens dommedagsprofetier bidrog EF og senere EU til at sikre min generation den længste periode med fred og den højeste velstandsstigning i Europas historie.
Min barnetro om, at vi altid ville have USA i ryggen, led et knæk med Trumps "America first" retorik om at USA kan klare sig uden Europa. Mange amerikanerne deler fortsat hans verdenssyn.
Putins angreb på senest Ukraine har været en påmindelse om, at godtroenhed på det sikkerhedspolitiske område kan koste dyrt.
Det Europa, som vi har i dag, er værd at forsvare – og det er en fælles opgave. Derfor stemmer jeg JA til at afskaffe forbeholdene.