Annonce
Esbjerg

Hvide Sande snupper Horns Rev 3-service fra Esbjerg: Havnedirektør er stadig fortrøstningsfuld

Hvide Sande får arbejdspladserne relateret til vedligeholdelse og service af havvindmølleparken Horns Rev 3. Arkivfoto: Anders Græsbøll Buch
Det svenske energiselskab Vattenfall har valgt Hvide Sande som servicehavn til havvindmølleparken Horns Rev 3. Esbjerg blev forbigået, men byens havnedirektør er stadig fuld af fortrøstning i forhold til fremtiden.

Esbjerg: Den 22. august indvies Danmarks nye havvindmøllepark, Horns Rev 3, med udgangspunkt fra Hvide Sande, og nu er den vestjyske havneby også af energiselskabet Vattenfall blevet valgt som servicehavn for Horns Rev 3.

Det oplyser Vattenfall i en pressemeddelelse.

Heraf fremgår det, at de 49 MHI-Vestas møller vil blive serviceret og vedligeholdt fra Hvide Sande Havn. Det betyder, at mellem 25 til 30 fuldtidsansatte vil få base i Hvide Sande.

I forvejen valgte Vattenfall, der ellers har sit operationelle hovedkvarter ved Esbjerg Havn, i 2016 Hvide Sande som såkaldt operationshavn i forbindelse med den påbegyndte anlæggelse af Horns Rev 3. De mange tontunge mølledele til Horns Rev 3 er blevet forsamlet og udskibet fra Esbjerg Havn.

Annonce

Horns Rev 3

Horns Rev 3 bliver Danmarks hidtil største havmøllepark. Den opføres af energiselskabet Vattenfall i et 88 kvadratkilometer stort område ud for Esbjerg. Parken ligger 29-44 kilometer fra land.

Horns Rev 3 vil kunne dække 425.000 husstandes årlige elforbrug og øger den danske el-produktion fra vindmøller med 12 procent.

De 49 møller i parken er nogle af verdens største. De er produceret af dansk-japanske MHI Vestas. Hver af de 187 meter høje møller har en effekt på 8,3 MW.

Selve parken koster 7,5 milliarder kroner. Tilslutningen til energinettet koster yderligere 1,5 milliarder kroner.

En kortere sejltur

Og her ryster havnedirektør i Esbjerg Dennis Jul Pedersen ikke i bukserne, selvom Vattenfall nu har valgt Hvide Sande som Horns Rev 3’s servicehavn.

- Vi havde gerne set, at Esbjerg blev servicehavn for Horns Rev 3, men vi er fortrøstningsfulde i forhold til fremtidige udbygninger. Både danske og tyske havvindparker er i dag serviceret fra Esbjerg, men i henhold til vores regnestykker skal der i 2030 bruges 6 kilometer kaj til Crew Transfer Vessels (mandskabsbåde, der sejle til og fra parkerne, red.), bare til at servicere vindfarme i Nordsøen. Der er derfor brug for, at alle havnene på Vestkysten ser på disse muligheder, og i den forbindelse er det glædeligt for Hvide Sande, siger Esbjergs havnedirektør.

Michael Simmelsgaard, der er Vattensfalls landechef for Danmark, siger i pressemeddelelsen, at man vil etablere egne faciliteter i Hvide Sande, og at valget understreger de lokale fordele ved havvind og Hvide Sandes engagement i sektoren

Til DR siger han desuden, at den primære årsag er byens placering i forhold til havvindmølleparken. Sejlturen til parken er nemlig kortere fra Hvide Sande end fra Esbjerg.

- Det er den rent økonomisk væsentligste årsag. Det er dyrt at sejle ud, så det er godt givet ud, hvis man sparer et kvarter, siger han til DR.

Stiller sig tvivlende

Også Hvide Sandes havnedirektør er begejstret for Vattenfalls beslutning, og i den vestjyske havneby lægger man ikke skjul på, at man er interesseret i at blive service- og udskibningshavn for de kommende vindmølleprojekter. Således har havnen tidligere vurderet, at de foreløbigt udskudte Vesterhav Syd og Nord-projekter vil kunne give omkring 70 arbejdspladser.

I Esbjerg mener Dennis Jul Pedersen dog ikke, at Hvide Sande er en konkurrent til Esbjerg i relation til den del af værdikæden, der vedrører forsamling og udskibning af havvindmølleparker.

- Det vil jeg nok stille mig tvivlende overfor, idet der er begrænsninger på vand dybde og arealer til rådighed. Desuden kræver der jo en hel service- og leverandørindustri for at supportere disse projekter. I dag er denne er kun til rådighed i Esbjerg, pointerer han.

Ifølge Vattenfall vil drift og vedligeholdelse fra Hvide Sande først starte, når garantiperioden fra mølleleverandøren MHI-Vestas er udløbet – hvilket vil ske i 2024.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce