Annonce
Udland

Hviderusland beskyldes for at køre migranter tilbage til grænse

Soldater går rundt i den polske del af grænseområdet fredag. Foto: Marko Djurica/Reuters
Først blev lejre ryddet torsdag. Men ifølge Polen var migranter få timer senere tilbage i grænseområdet.

Trods dage med tegn på bedring er migrantkrisen mellem Hviderusland og EU-landet Polen langtfra løst.

Fredag bliver Hviderusland af Polen beskyldt for at køre hundredvis af migranter tilbage til grænsen i et forsøg på at få dem til at krydse den illegalt.

Det skal være sket, blot timer efter at to store lejre i området blev ryddet, og migranterne blev kørt til et logistikcenter.

Annonce

Talsperson for de polske grænsevagter Anna Michalska siger, at allerede torsdag aften var hundredvis tilbage i området. Angiveligt forsøgte myndighederne at få dem til at krydse grænsen i mørke.

- Hviderusserne bragte migranterne til et sted, hvor de under tvang forsøgte at krydse grænsen, siger Michalska.

- I begyndelsen var der 100 mennesker. Men så kørte de fra hviderussisk side flere mennesker ind på lastbiler. Så var der 500 mennesker.

Medier har svært ved at verificere oplysninger fra området. Adgang til den polske side af grænsen er begrænset af en nødretstilstand.

Torsdag gik et fly til Irak fra Hvideruslands hovedstad, Minsk. Om bord var cirka 430 migranter. Det blev af flere tolket som et forsigtigt tegn på udvikling i den ellers fastlåste situation.

Tusindvis af migranter fra Mellemøsten har den seneste tid slået lejr ved grænsen. Forholdene på grænsen er barske, og flere migranter har mistet livet i området.

Situationen har været højspændt, og flere gange har de forsøgt at komme ind i Polen. Imens har polske myndigheder forsøgt at stoppe dem.

Europæiske ledere beskylder Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, for at have opmuntret migranterne til at rejse til Hviderusland for at forsøge at komme ind i EU ad den vej.

Det skal han have gjort som en slags hævn for, at EU har indført sanktioner mod Hviderusland efter et omstridt valg i august 2020.

Lukasjenko gentog i et interview bragt fredag af BBC sin afvisning af at have orkestreret krisen.

På et spørgsmål om, hvorvidt Hviderusland har hjulpet migranterne med at forsøge at komme ind i Polen, svarede han:

- Jeg tror helt sikkert, at det er en mulighed. Vi er slavere. Vi har hjerter. Vores soldater ved, at migranterne tager til Tyskland. Måske hjalp nogen dem. Det er ikke engang noget, jeg vil undersøge.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Erhverv

Grundlægger af stort transportfirma med 300 ansatte er død

Kolding For abonnenter

Anettes far tabte guldtand ud af munden kort inden han døde: I dag er den endt som hendes højtelskede smykke

Tønder

27-årig varetægtsfængslet for vanvidsbilisme og grov vold

Haderslev

Så er der penge til at etablere rundkørsel i farligt kryds på Ribevej

Medie: Vaccineskeptikere opsøger coronasmitte

Sydjylland For abonnenter

Frygtet svinesygdom rykker nærmere og nærmere Danmark: Rigtig mange bønder er her ikke i morgen, hvis den krydser grænsen

Esbjerg

Troede invitation var spam: Nu er lille køkkenfirma blevet gazellevirksomhed

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Team Esbjerg

Team Esbjerg-himmelstormer har sat kursen mod VM i Spanien: - Det er på en trist baggrund, men det er mega vildt for mig

Sønderborg For abonnenter

Aldi vil investere millioner i to byer: Her vil kæden bygge nye butikker

Kolding

36-årig mand anholdt: Mistænkes for at stå bag voldsomt røveri mod 7-Eleven

Annonce