Annonce
Udland

Hvideruslands leder beskylder Rusland for at stå bag komplot før valg

Pool New/Reuters

Præsident Lukasjenko: Ubevæbnede styrker forsøger at lave revolution i Hviderusland, men det vil mislykkes.

Annonce

Hvideruslands præsident, Alexander Lukasjenko, beskylder Rusland for at lyve om en påstået sammensværgelse, der omfatter lejesoldater, og som angiveligt skal destabilisere hans land.

- Ubevæbnede styrker forsøger at gennemføre en revolution i Hviderusland, men det vil mislykkes, siger Lukasjenko forud for præsidentvalget søndag.

Rusland har i sidste uge beskyldt de hviderussiske myndigheder for uden grund at have anholdt en gruppe russere, som hviderusserne mistænker for at være lejesoldater.

Præsidentvalget 9. august ser ud til at blive den største udfordring for Lukasjeno i mange år.

Ifølge de russiske myndigheder var de anholdte russere kun på gennemrejse på vej mod et tredje land. Moskva afviser, at de skulle have haft planer om at øve indflydelse på valget i Hviderusland.

Lukasjenko hævder, at de anholdte "har tilstået alt", og at de var i Hviderusland for at vente på yderligere ordrer fra Moskva.

Hviderusland er en tidligere sovjetrepublik beliggende mellem Rusland og EU. Det er et af de fattigste lande i Europa.

Lukasjenko har styret landet med jernhånd siden 1994. Han har omtalt frygten for coronapandemien som en "psykose".

Han har fået mange nye kritikere under coronakrisen.

I befolkningen har der været frustrationer over Lukasjenkos manglende vilje til at lukke landet ned eller indføre den samme type tiltag, som andre lande har anvendt for at begrænse smitten.

Trods mange advarsler fra Verdenssundhedsorganisationen WHO og sundhedseksperter valgte Lukasjenko at markere 75-årsdagen for Sovjetunionens sejr i Anden Verdenskrig.

Det har ført til protester i Hviderusland fra oppositionens side.

Hans kollega i Rusland, Vladimir Putin, valgte på grund af coronakrisen at aflyse den russiske militærparade, der skulle have fundet sted samtidig.

Hviderusland, der er omkring fem gange så stort som Danmark, har en befolkning på knap 9,5 millioner, hvoraf to millioner bor i hovedstaden, Minsk.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Trekantområdet

Kommunen strammer corona-skruen: Krav om mundbind eller visir på plejehjem og bosteder

Annonce