Annonce
Esbjerg

Hviding-dreng udnævnt til at stå i spidsen for dansk fodbold

36-årige Ronnie Hansen, der pr. 1. december starter som kommerciel direktør i DBU, har fået breddeidrætten tæt ind på livet under opvæksten i Hviding. Foto: Geelmuyden Kiese
Når 36-årige Ronnie Hansen fra 1. december tiltræder stillingen som ny kommerciel direktør i DBU, er det samtidig en Hviding-dreng, der kommer til at besidde en af de mest indflydelsesrige poster i dansk fodbold.
Annonce

Hviding: Når det kommercielle potentiale i dansk fodbold med både herrelandshold, kvindelandshold, fodboldskoler, breddefodbold med mere skal realiseres og videreudvikles over de kommende år, bliver det med en ung mand fra Hviding helt i front.

Fra 1. december tiltræder 36-årige Ronnie Hansen nemlig stillingen som kommerciel direktør i Dansk Boldspil Union, og faktisk har oplevelser med breddeidræt under opvæksten i både Hviding, Roager og Rejsby været med til at gøre et uudsletteligt indtryk for den nye fodboldchef.

- Jeg har spillet meget fodbold i Hviding. Mine egne kundskaber var nok begrænsede, og jeg var lige i periferien af førsteholdet i ungdomsrækkerne. Men jeg var i klubben hele tiden, fordi min farmor var bestyrer af klubhuset, og vaskede tøj og solgte slik, inden den nye hal kom til, siger Ronnie Hansen, der især glæder sig til at arbejde mere med breddefodbolden, fordi han både i Hviding-tiden og i dag kan se, hvor meget den betyder i alle afkroge af samfundet.

Annonce

Mjolden og Høm

Selv om han i sin nuværende stilling som direktør for sport, kultur og underholdning hos konsulentfirmaet Geelmuyden Kiese har været involveret i blandt andet handlen, der gjorde Joachim Andersen til Danmarks dyreste fodboldspillere, har lavet forarbejdet til DBU's e-sportsstrategi og assisteret flere store fodboldklubber med spillerhandler, er breddeidræt og tredje halvleg noget specielt.


Jeg var i klubben hele tiden, fordi min farmor var bestyrer af klubhuset, og vaskede tøj og solgte slik, inden den nye hal kom til.

Ronnie Hansen


- Jeg skal selvfølgelig arbejde med både herre- og kvindelandsholdet, men for mig kan breddefodbolden bare noget særligt. Det har min helt store interesse. At opleve, hvor mange tusinde mennesker, der hver eneste weekend tager del i fodbold, hvad fodbold betyder for børns opvækst og hvor mange der arbejder som frivillige, som de blandt andet er meget dygtige til i Hviding, det synes jeg er sjovt at være en del af. Og så det, at man så langt ude i provinsen og langt nede i rækkerne kan have lokale arvefjendeopgør mellem hold fra Høm, Seem og Mjolden, det er fascinerende, siger Ronnie Hansen.

Annonce

Tinderbox

Han flyttede fra Ribe til Livgarden efter endt eksamen og titlen som årets elev på Ribe Katedralskole i 2003, men har investeret i en gård ved Rejsby for at bevare tilknytningen til lokalområdet og besøger ofte Ribe, Hviding og omegn.

Forud for stillingen hos Geelmuyden Kiese har Ronnie Hansen en lang karriere inden for sports- og underholdningsbranchen. Blandt andet som kommerciel direktør for spillestedet Vega, nordisk direktør i konsulentbureauet Burson Cohn & Wolf samt udviklings- og oplevelseschef i Odense Kommune, hvor han var med til at starte Tinderbox-festivalen op, der i dag er en af Danmarks største festivaler.

Annonce

Drømmeopgave

- Jeg har arbejdet inden for sportsverdenen i mange år, og fodbolden er noget af det største, vi har i i Danmark. Det er ikke tit, en stillingen som denne bliver ledig, og derfor er det en drømmeopgave for mig. Jo ældre man bliver, jo mere vil man gerne arbejde med noget mere langsigtet. Det har jeg ikke været vant til som konsulent, og da DBU godt kunne tænke sig en person, der kunne bringe lidt nyt til hele det kommercielle område, så blev det altså mig, siger Ronnie Hansen.

Jobbeskrivelsen lyder på at udvikle og realisere det kommercielle potentiale i DBU og dansk fodbold, og DBU-direktør Jakob Jensen fremhæver blandt andet Ronnie Hansens stærke erfaringer inden for både events, sportsrettigheder og digitale løsninger, der kan øge muligheden for at investere endnu mere i talentudvikling og udvikling af dansk fodbold samlet set.

Kommerciel direktør

Ronnie Hansen bliver en del af DBUs ledelse og således bliver han sidestillet med eksempelvis fodbolddirektør Peter Møller. I spidsen for DBU står adm. direktør, Jakob Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Er der en ledig plads i din boble?

Annonce