Annonce
forside

Hviding sagde farvel til træneren og slog Ribe

Ribe og Hvidings damer stødte sammen i 3. division i en afgørende kamp i bundstriden.Foto: André Thorup.

Hviding IF besejrede lokalrivalerne fra Ribe HK i deres første kamp ovenpå udskiftningen på cheftrænerposten.

Hviding: Julen og nytåret blev begivenhedsrigt for Hviding IF, der forud for weekendens lokalopgør mod Ribe HK havde stoppet samarbejdet med cheftræner Michael Muff Veje, der grundet job og distance til Hviding ikke kunne indfri spillernes ønske om en øget træningsmængde.

- Det har været en rigtig hård beslutning, da vi har været meget igennem med Michael. Vi har dog længe haft et ønske om en ugentlig træning yderligere, hvilket Michael desværre ikke kunne få til at hænge sammen, siger Hviding-spiller, Ditte Riis, der var blandt de 10 spillere, der for halvandet år siden forlod Ribe HK, da Michael Veje ikke fik forlænget sin kontakt af de samme årsager, der nu førte til, at Hviding IF også stoppede samarbejdet.

- Spillerne tog selv initiativ til ændringen, og vi har fra bestyrelsens side blot hjulpet med at få trænerskiftet gennemført. Vi har forsøgt at bakke truppen op i deres ønsker, og vi håber nu blot, at det er den rigtige løsning for alle parter, udtaler bestyrelsesmedlem i Hviding IF, Karina Kjærgaard.

Annonce

Kampen i tal

Hviding IF - Ribe HK 19-17 (9-9). Håndbold, 3. division, damer.

Foto: André Thorup.

En fantastisk debut

En anden tidligere Ribe-træner, Tine Hasselbrinck Madsen, skal stå i spidsen for Hviding IF resten af sæsonen. Debuten som Hviding-træner kastede en sejr af sig til Tine Hasselbrinck Madsen i lokalopgøret mod Ribe HK. Her revancherede Hviding IF nederlaget i sæsonens første lokalopgør med en sejr på 19-17.

- Spillerne viste en utrolig villighed til at arbejde, og det var en fornøjelse at se. Jeg er især tilfreds med forsvaret, som gjorde det svært for Ribe at kreere noget angrebsmæssigt. Og så har pigerne og jeg givet håndslag på, at det skal være svært at spille på udebane i Hviding, og det viste vi i dag, udtaler Tine Hasselbrinck Madsen.

Hos Ribes trænerteam var der, trods resultatet, også stor ros til udeholdets spillere.

- Vi manglede en fem-seks spillere og vi var derfor nødsaget til at stille med en række U18-spillere i dag. De klarede det super godt og spillede med det, som de kunne. Så taget i betragtning af det mandskab vi kom med, er jeg yderst tilfreds med kampens forløb, siger Ribe-træner, Morten Bromerholm.

Foto: André Thorup.
Foto: André Thorup.
Foto: André Thorup.
Foto: André Thorup.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Kolding

Sandsække stilles nu klar til de næste dages regnvejr: Skal forhindre nye oversvømmelser

Annonce