Annonce
Erhverv

Hvidvasksag tynger ikke Swedbank-regnskab

Ints Kalnins/Reuters
En sag om potentiel hvidvask gennem Swedbank har ikke rystet bankens økonomi, der overrasker positivt.

Den svenske storbank Swedbank trodser hvidvasksag og leverer et bedre resultat end ventet.

Banken har i årets første seks måneder haft flere indtægter end ventet. Der bliver dog skruet ned for, hvor mange penge der udbetales til aktionærer.

Samlet set har banken indtægter for 11,4 milliarder svenske kroner, hvilket er 300 millioner mere end ventet.

Også bankens indtægter fra renter er højere end ventet.

I halvårsregnskabet varsler banken, at den ændrer sin politik for, hvor meget af overskuddet der skal gives i udbytte til aktionærerne. Tidligere var målet mellem 50 og 75 procent af overskuddet.

Nu er målet blot 50 procent af overskuddet. Banken forklarer dette med, at den er behov for at styrke sin kapital.

Swedbank undersøges, efter at tv-stationen SVT i februar kunne afsløre, at banken skal have været brugt til at gennemføre overførsler for 135 milliarder euro fra såkaldte "højrisiko udenlandske kunder".

Dermed er frygten, at banken er blevet brugt til hvidvask.

Den svenske bank har iværksat en intern undersøgelse af hvidvaskanklagerne mod banken. Banken undersøges også af myndighederne i Sverige, Estland og USA.

Historien om den mulige hvidvask gennem konti i banken fik i første omgang konsekvenser for bankens danske topchef Birgitte Bonnesen, der mistede jobbet.

Siden meddelte bankens daværende bestyrelsesformand, Lars Idermark, at han også trak sig.

Bankens aktionærer har valgt den tidligere socialdemokratiske statsminister Göran Persson som bestyrelsesformand. Banken leder stadig efter en permanent administrerende direktør.

Swedbank er ikke den eneste svenske bank, der onsdag har aflagt regnskab. Handelsbanken, der også har en afdeling i Danmark, har også gjort status på første halvår.

Bankens overskud i Danmark skrumpede, særligt fordi banken tjente mindre på renter. Faldet blev afbødet af flere indtægter fra gebyrer. Det kan hænge sammen med, at mange danske boligejere har omlagt deres lån i 2019.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Vejen

Færre vinterudgifter i Vejen Kommune

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];