Annonce
Læserbrev

Hvilken glæde har de handikappede af Tour de France

Læserbrev: 40 mio. kr. skal Sønderborg spare på de kommunale budgetter næste år, forlyder det. Det er voldsomt. Det får store konsekvenser for det lokale velfærdsniveau, og vil komme til at gå ud over de mennesker der har allermest behov: Børnene, de ældre og de handikappede. Nu da SF ikke er repræsenteret i byrådet, havde jeg sat min lid til at Socialdemokratiet ville holde den sociale fane højt.

Men ak, allerede nu kan vi læse i JydskeVestkysten (14/9), at der skal ske yderlig besparelse på botilbuddene til de psykiske handikappede, lige som der er sket begrænsninger på de fysisk handikappedes muligheder for ledsagelse til deltagelse i samfundslivet.

”Vi er enormt udfordret på det sociale område. Udgifterne bliver ved at stige”. udtaler Preben Storm, formand for Social- og Seniorudvalget. Men det vidste han vel også da han med en håndbevægelse gav 20 mio. kr. til profitvirksomheden Tour de France. Det er så hans politiske prioriteringer. Men trist er det.

Næsten om muligt værre er det med formanden for Sundhedsudvalget Helge Larsen, der selv er cykelentusiast; han mener det er en win-win situation: ”For hvis vi kan få flere børn og voksne til at cykle på grund af Tour de France, har vi vundet rigtig meget på folkesundheden”, forklarer han. Samtidig med han skal spare på sundhedsbudgettet til børn og unge for at finansiere afslutningen på et cykelløb. Der er noget ”komiske Ali” over vanviddet.

Hvor mange gratis børnecykler kan man få for 20 mio. kr.? Hvor mange ledsagertimer til de handikappede? Hvor mange hjemmehjælpstimer til de ældre? Hvor mange undervisningstimer til børnene? Svaret er mange. Men disse borgere er ikke med i feltet og udbrydergruppens kamp om den gule førertrøje.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce