Annonce
Debat

Hvilken politiker tør tale så klart som Greta?

Klimakamp: Greta Thunberg, den svenske klimaaktivist på 16 år, er meget kontant i sine taler: Jeg er Greta, Jeg kommer fra Sverige og jeg vil have jer til at gå i panik. Vores hus brænder. Jeg er her for at sige, at vores hus brænder. Ifølge FNs klimapanel er vi mindre end 12 år fra ikke at kunne forhindre vores fejltagelser.

Hvilken politiker tør tale sådan i valgkampen? Vil det ikke få vælgerne til at lukke ørene? Måske - men det kan jo også være, at vælgere vil belønne en sådan politikers ærlighed med sin stemme.

Jeg tror, den vigtigste tale i den danske valgkamp, er den tale, Greta vil holde den 25. maj ved klimamarchen København.

Klimaspørgsmålet er ikke et tema på linje med andre temaer i valgkampen. Det handler ikke om at få det bedre. Det handler om at overleve. Det handler ikke om mere velfærd for børn, syge og gamle. Det handler om liv eller død. Det handler om, hvordan vi overlever klimakatastrofen. Jeg vil at I skal gå I panik. Huset brænder.

Spørgsmålet er, om børn har en fremtid. Spørgsmålet er, om de vil overleve klimaforandringerne.

Mange fornemmer de lurende farer. Klimaet ligger så højt på listen hos borgerne, at den kloge politiker bør vise mod. Så i stedet for at love guld og grønne skove med nye velfærdsløfter for alle pengene, så var det måske bedre at sige: Jeg kan ikke love jer forbedringer, i stedet må I lide afsavn. Under anden verdens krig sagde Winston Churchill ærligt til englænderne: I kan forvente Blod, Sweat and Tears!

Tør en dansk statsmand m/k tale sådan: Lad os bruge pengene på at sikre en fremtid for vores børn og børnebørn, så indtil vi får løst klimakrisen, så får I altså ingen velfærdsgaver.

16-årige Greta har med sine diagnoser en særlig evne til at gennemskue løgne. Jeg ser verden i sort og hvidt, forklarer hun. Og hun kæmper for klimaet i sort og hvidt: Der findes ingen gråzoner, når det kommer til overlevelse.

Vi er nødt til at stoppe udledningen af drivhusgasser. Og enten gør vi det, eller også gør vi det ikke. Du siger: ingenting i livet er sort eller hvidt, men det er en løgn, en meget farlig løgn. Der findes ingen gråzoner, når det kommer til overlevelse, siger Greta Thunberg.

Annonce
Carsten Dybkær
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce