Annonce
Erhverv

Hvis alle følger Jyske Bank: 160.000 kan få negative renter

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jyske Bank vil lægge en negativ rente på opsparinger over 750.000 kroner fra 1. december.

Hvis alle pengeinstitutter i Danmark fulgte i hælene på Jyske Bank og indførte negative renter på kontante formuer over 750.000 kroner, ville tusindvis af danskere blive ramt.

163.542 personer har en kontant formue på over 750.000 kroner stående i banken. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik, der er fra 2017.

Billedet kan dermed have ændret sig siden. Samtidig er der det forbehold, at den enkelte kan have sine penge fordelt på flere banker.

Hvis en person med en formue på 800.000 kroner eksempelvis har fordelt den ligeligt i to banker, vil vedkommende dermed ikke blive omfattet af de negative renter på formuer for over 750.000.

Jyske Bank har fredag varslet, at banken fra december vil indføre en negativ rente på private kunders opsparinger på minus 0,75 procent, hvis der står mere end 750.000 kroner på kontoen.

Banken vil af konkurrencemæssige årsager ikke oplyse, hvor mange kunder der bliver ramt af de negative renter.

Jyske Banks ordførende direktør, Anders Dam, fortæller, at banken vil gå i dialog med de berørte kunder, som vil blive præsenteret for muligheder for at undgå negative renter.

Han vil ikke konkret fortælle, hvilke muligheder der er tale om.

Jyske Bank er ikke den eneste bank, der har indført negative renter på private bankkunders opsparinger.

Sydbank har indført renter for opsparinger over 7,5 millioner kroner, mens SEB, der i Danmark primært er henvendt mod meget velhavende kunder og virksomheder, også har lagt negative renter på opsparinger.

Flere andre banker - blandt andet Spar Nord og Ringkjøbing Landbobank - har udtalt, at de følger situation tæt, og at negative renter på privatkonti kan blive en realitet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce