Annonce
Erhverv

Hvis alle følger Jyske Bank kan 1728 kunder få negativ rente

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Hvis de andre banker i Danmark kopierer Jyske Bank model for negative renter, kan det ramme 1728 personer.

Hvis flere danske banker skulle følge i Jyske Banks fodspor og indføre negative renter for store opsparinger, vil det være en ganske lille del af befolkningen, der bliver ramt.

Jyske Bank varslede tirsdag, at kunder med indeståender over 7,5 millioner kroner vil skulle betale en negativ rente på 0,6 procent af deres opsparing.

De seneste tal for danskernes formue viser, at der i 2017 var 1728 personer i Danmark, der havde mere end 7,5 millioner kroner stående i banken.

Det viser tal for Danmarks Statistik. Tallene kan have ændret sig de seneste to år, hvor renterne er faldet til historisk lave niveauer.

Det svarer til 0,04 procent af alle danskere, der har penge i banken.

Det generelle billede er derimod, at langt størstedelen har under 100.000 kroner i banken. Det har 3,3 millioner danskere.

Indtil videre har ingen danske banker officielt fulgt i hælene på Jyske Bank, men flere - blandt andet Ringkjøbing Landbobank - har talt for idéen.

Den svenske storbank SEB's afdeling i Danmark har dog oplyst, at enkelte kunder med store opsparinger har skullet betale en negativ rente.

Negative renter på private bankkunders opsparinger er et nybrud i de danske banker.

Det er et resultat af, at Nationalbankens rente har været negativ stort set uafbrudt siden 2012 og forventes at være det i en årrække frem.

Renteniveauet betyder, at bankerne skal betale for at have deres overskydende penge stående hos Nationalbanken og samtidig tjener mindre på renter, når de låner penge ud.

De seneste år har virksomheder generelt set skullet betale for at have penge i banken.

Ifølge Danmarks Statistik oplevede finansielle selskaber og offentlige virksomheder negative renter allerede i 2015, mens det for øvrige virksomheder har været gældende siden 2016.

/ritzau/

Annonce
Link til pressemeddelelse fra Danmarks Statistik
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Danmark

Hård straf for at bruge mobilen bag rattet: Så mange har fået et klip i kørekortet

Annonce