Annonce
Navne

Hvis andre kan bløde, så kan jeg også. Mød Bayram i serien "Mennesker"

Bayram. Foto: Mette Mørk

Vejle: Førhen havde jeg en drøm om at blive efterretningsjournalist. Der er noget ved det der med at tage ud til steder, hvor man kan hjælpe ved at fortælle deres historier - og så er der det med at komme i fare på internationalt land.

Det er virkelig noget, der kan tænde mig - måske også, fordi jeg kommer som udlænding og måske ser ud som en af dem, men rent faktisk er dansker. Måske det vil sætte tankerne i gang.

Men så er der også noget i at kunne fortælle om alt det, der sker derude, for der er mange steder i verden, hvor noget er korrupt. Og her i Danmark er der jo slet ikke noget. Vi lever i et trygt land og er ikke kommet ud for trusler af den slags.

Annonce

Jeg er meget frygtløs. Hvis andre kan bløde, så kan jeg også.

Jeg selv er tyrker, kurder. Men jeg er født i Danmark, og jeg føler mig mere dansk end kurdisk. Jeg er opvokset i Svendborg - og det var ikke i en ghetto. Alle de mennesker, jeg var sammen med, var danskere.


Jeg er opvokset i Svendborg - og det var ikke i en ghetto.


Blandt andet husker jeg især min bedste ven Johan. Ham hyggede jeg mig rigtigt meget med. Vi spillede fodbold og kastede rundt med hinanden, som bedste kammerater jo gør.

Min far kom hertil som gæstearbejder i 70’erne. Så det er derfor, vi er her i Danmark. Dengang var der dårligere vilkår, end der er i dag. Jeg tror ikke, folk var så klar på de der brune mennesker, som de er i dag.

Men jeg kan også godt mærke, at her i Danmark ser folk stadig på mig som en brun, så folk ser på mig på en anden måde. Folk vil altid kigge med andre øjne på mig, end de kigger på en hvid. Men jeg kan egentligt godt forstå det.

Jeg er superglad for, at jeg er havnet i Danmark, men jeg tænker også nogle gange på, hvis jeg nu var kommet til et andet land. Hvad så? I hvilken retning havde mit liv så gået?

Jeg er ikke en særlig troende person. Min familie er troende. Men det hoppede jeg ud af, da jeg var omkring 15 år gammel. Islam er dog stadig en del af mit liv, men slet ikke så meget, som det var dengang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce