Annonce
Aabenraa

Hvis du har motivationen: Kommunen er klar med gode råd om et sundere liv

Sundhedscentret kan blandt andet hjælpe borgerne til at komme i gang med nogle af de mange aktiviteter, som foreningerne tilbyder. Arkivfoto: Fredericia Dagblad
Nogle skal bruge et mindre puf, og andre skal skubbes lidt hårdere, men et sundere liv begynder altid i hovedet. Kommunens sundhedscenter hjælper borgerne med at ændre livsstil.

AABENRAA: Når blodtrykket er for højt og kolesteroltallet driller, er der hjælp at hente på sundhedscentret i Rødekro. Det samme gælder, hvis sukkersygen truer, eller konditionen er så dårlig, at det er nemmest at blive hjemme i sofahjørnet.

På sundhedscentret sidder sygeplejersker og diætister klar med en hel stribe gode råd om, hvordan man kommer i gang med bedre kost og motion og dermed får styr på de truende livsstilssygdomme.

Men det kommer ikke af sig selv.

- Hvis borgerne skal tabe sig eller opnå en bedre livsstil, så kræver det, at de er motiverede, har det overskud, der skal til, og vil lægge kræfter i det, understreger Elisabeth Laasholdt, der er driftsleder på sundhedscentret.

- Af samme årsag kan vi ikke sige, at vi altid har 100 procent succes med alle borgere. De kommer med forskellige mål og opnår, hvad de gerne vil i forskellig grad.

- Når det for eksempel gælder om at tabe sig, så er det vidt forskellige mål, der opnås rent kilomæssigt. Den virkelige succes ligger i, om det lykkes at bevare det vægttab, man har opnået, påpeger Elisabeth Laasholdt.

Ud i foreningerne

Sundhedscentret har ikke selv noget tilbud om motion, men hjælper meget gerne borgerne med at få kontakt til foreningslivet og de mange motionstilbud, der findes der - når der ellers ikke er en corona-epidemi, der lukker tingene ned.

- Vi prøver at holde os ajour med, hvad der sker i kommunens forskellige lokalområder, så vi kan rådgive folk i forhold til, hvor de bor, siger Elisabeth Laasholdt.

Driftsleder Elisabeth Laasholdt, til  højre,  og hendes kollega, Birgitte Mørch Bagge, var på banen med information om sundhedscentret i forbindelse med et arrangement i Genforeningshaven. Arkivfoto: Claus Thorsted

Borgerne bliver henvist til sundhedscentret af deres læge. Det sker i mange tilfælde, fordi der er en udfordring med for eksempel blodtryk eller diabetes, som kan afhjælpes med en sundere livsstil. Det handler med andre ord ikke bare om at tabe sig, men om at opnå et sundere liv.

Men det er ikke kun diabetes, blodtryk og en smallere talje, det handler om. Sundhedscentret giver også råd til folk med for eksempel KOL, kræft, hjerte-kar-sygdomme og knogleskørhed.

Slank med en app

Aabenraa Kommune tilbyder sammen med en række andre danske kommuner hjælp gennem sundhedsappen Liva.

Hvis man melder sig til i denne app, bliver man kontaktet af en medarbejder fra sundhedscentret og får råd og vejledning omkring kost og motion.

Denne mulighed kræver ikke henvisning gennem en læge.

Først danner diætisten sig det store overblik over de udfordringer, den enkelte sidder med, og derefter kommer borgerne til regelmæssige samtaler om kost og motion. Her bliver de også målt og vejet, så de kan følge med i, om de er på rette spor.

- Aabenraa Kommune har stor fokus på sundhed. Når kommunen har det her tilbud, så er det for at højne den generelle sundhed hos borgerne og dermed også for at spare penge i sidste ende. Men hvor meget, kommunen sparer, er jo svært at måle på, understreger Elisabeth Laasholdt.


Den virkelige succes ligger i, om det lykkes at bevare det vægttab, man har opnået,

Elisabeth Laasholdt, driftsleder på sundhedscentret
Sydjylland For abonnenter

Ole kunne være druknet i sit eget blod: Vagtlægen bad ham bare tage en Panodil

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Aabenraa

Landmænd udnytter ukrainske ansatte: Betal jeres løn tilbage eller forsvind

Varde For abonnenter

Omstridt praksis stopper øjeblikkeligt: Slut med private varekøb på fællesantennens regning

Sønderborg

Se video og billeder: Dronning Margrethe er ankommet til Sønderborg

Esbjerg

Dom: Tre drenge frifundet i sag om gruppevoldtægt

Sydjylland For abonnenter

Nu er leder fratrådt: Psykisk syg patient deltog i jobsamtaler i strid med reglerne

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Vejen

Ny type regnvejrsvenligt asfalt hitter: Askov er det første sted i landet, hvor der lægges drænasfalt på en cykelsti

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg

Rundbarbering af rundkørsel: Det kræver en god forklaring

Varde

Hun ville vise rektor, at han tog fejl: Christel blev smidt ud fra Varde Gymnasium – I Esbjerg fik hun en ekstra chance, og tirsdag blev hun student

Sydjylland

Ingen kommuner er over kritisk corona-grænse: Se her hvem der intet smittetryk har

Billund For abonnenter

Lokale blev beroliget: Lufthavnsdirektør ønsker sig vækst og bedre infrastruktur - men ikke en ekstra landingsbane

Erhverv

Gennembrud for Legos 150 eksperter: Nu er der lavet en klods af brugte plastikflasker