Annonce
Kultur

Hvis lykke holder du i hånden lige nu?

Dorte Høgh (tv.) og Ida Maria Rydén fik ideen til ”Når støvet har lagt sig” under et seminar i Göteborg, hvor manuskriptforfattere var samlet for at skrive en ny vampyr-serie. De to opgav hurtigt og gav sig i stedet i kast med noget helt andet. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

DR’s nye store dramaserie ”Når støvet har lagt sig” dykker ned i otte menneskers liv ni dage før og ni dage efter et terrorangreb, men i virkeligheden er serien lige så meget en undersøgelse af, hvad der binder os sammen - og hvad der splitter os, lyder det fra seriens hovedforfattere.

Egentlig var de i Gøteborg for at skrive om vampyrer. Nogen havde luret, at film og serier om vampyrer åbenbart appellerer til publikum og tænkte, at det måtte være muligt at lave en moderne, nordisk vampyr-fortælling. Derfor var manuskriptforfattere fra hele Norden inviteret på et seminar, og blandt dem var Ida Maria Rydén og Dorte Høgh.

De to var netop færdige med den danske krimiserie ”Dicte” og ville gerne blive ved med at arbejde sammen, men i Gøteborg forstod de, at de i hvert fald ikke skulle skrive om vampyrer. De var - helt ærligt - virkelig dårlige til det.

- Sandsynligvis fordi det dybest set ragede os en bønne, siger Ida Maria Rydén her godt tre et halvt år efter turen til Gøteborg, der alligevel endte med at sætte scenen for en ganske afgørende gåtur.

På den gåtur fik de ikke bare talt om, hvorfor de helt åbenlyst ikke skulle lave noget om vampyrer. De fik også talt om, hvad der så optog dem. Sådan helt grundlæggende.

- På det tidspunkt kendte vi hinanden rigtig godt. Vi havde jo skrevet 30 afsnit af ”Dicte” sammen, men samtalen om, hvad vi hver især havde på hjerte, tog vi først der. Og det viste sig, at vi begge to var meget optagede af sammenhængskraft. Altså af, hvad der binder os sammen, og hvordan vi påvirker hinanden. Hvordan ens handling kan ændre et andet menneskes livsbane.

De to fandt undervejs i samtalen også ud af, at de begge var begejstrede for filmen ”Short Cuts” fra 1993, hvor ni skæbner fletter sig ind i hinanden, og de fik lyst til at bruge netop det greb i den fortælling, der langsomt tog form allerede der på den gåtur. En fortælling, som i dag er blevet til DR’s nye dramaserie ”Når støvet har lagt sig”.

Når tilliden bliver udfordret

Serien på i alt 10 afsnit følger otte mennesker og deres liv ni dage før og ni dage efter, København er blevet ramt af et terrorangreb.

Ideen om at bruge netop terror som katalysator for fortællingen har nu ikke handlet så meget om at give sig i kast med noget af det, der har præget vores virkelighed særligt det seneste årti, fortæller Ida Maria Rydén.

Hun og Dorte Høgh har været mere nysgerrige efter at finde ud af, hvad der sker, når man udfordrer det, som er så kendetegnende for vores land.

- Danmark er i mange år blevet kåret som et af verdens lykkeligste lande, og når man læser rapporter, viser det sig, at lykken i virkeligheden er udtryk for en tilfredshed, der kan spores direkte til den grundlæggende tillid, vi har til omverdenen. Vi overlader trygt vores nøgle til skraldemanden. Lader helt naturligt barnevognen stå udenfor. Vi stoler som udgangspunkt på andre mennesker, og det er terrorens modsætning. For terror er ikke bare vold. Det har også til formål at skabe rystelser og disharmoni. Derfor var vi interesserede i at undersøge, hvad der sker med vores tillid, hvis nogen udfordrer den, siger hun.

De to afleverede manuskript til 10. og sidste afsnit i sommer. På det tidspunkt var optagelserne allerede gået i gang, og det har været både velgørende og udfordrende ”at have sådan et lokomotiv, der buldrer lige bag én”, som Ida Maria Rydén formulerer det.

På et tidspunkt var de i gang med til at klippe de første afsnit, mens andre afsnit var ved at blive optaget, og midt i det ventede stadig det sidste skrivearbejde og arbejdet med at finde ud af, hvordan det hele skulle ende.

- Men det er i virkeligheden enormt givende at se fortællingen tage form, mens man stadig skriver, fordi det giver mulighed for at ændre og justere og sørge for, at det er de rigtige ting, der kommer med.

Fat i virkeligheden

Flere af de medvirkende skuespillere har op til premieren fortalt om, hvordan arbejdet med fortællingerne i ”Når støvet har lagt sig” har påvirket dem dybt. Flere scener har været svære at ryste af sig efterfølgende, lyder det. Også manuskriptforfatterne er blevet rørt flere gange undervejs.

- Meget af tiden er det jo et arbejde, som består i at fortælle historier, og det bliver man også nødt til at have en form for distance til. Man kan jo ikke sidde og græde i tre år, griner Ida Maria Rydén og fortsætter:

- Men undervejs sker det, at man kommer helt ind i det, man fortæller, og der kan man få følelsen af, at man næsten ikke kan være i det, fordi det er så voldsomt og vedkommende. Så det er helt klart en historie, der virkelig har haft fat i os. Det er jo også en historie om tab og vold og frygt især, for alle kender til frygten for, hvornår terroren rammer os.

Samtidig har Ida Maria Rydén og Dorte Høgh haft fat i virkeligheden i alle de historier, de fortæller, og talt med mennesker, der har oplevet det samme, som deres karakterer står i.

De har for eksempel talt med en ung hjemløs og en dansker, der overlevede terrorangrebet på det franske koncertsted Bataclan i Paris i 2015.

D har siddet over for en oversygeplejerske på Rigshospitalet, der har stået med alvorligt sårede mennesker, og de har mødt mennesker, der vidste, de skulle dø.

- Og det har ikke kun inspireret os og påvirket os. Det har også mindet os om, at der er så utroligt mange versioner af det at være menneske, samtidig med at vi på mange måder bakser med det samme. Det har givet os sådan en ømhed for andre mennesker.

En større bevidsthed

I omtalen af ”Når støvet har lagt sig” er der et særligt citat, der går igen. Det stammer fra den danske filosof K.E. Løgstrup og lyder sådan her:

"Den enkelte har aldrig at gøre med et andet menneske, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd”.

Citatet har været med de to manuskriptforfattere hele vejen igennem deres arbejde.

Dét er nemlig essensen af deres tanker om sammenhængskraft, der gav dem ideen til serien, og det er også dét, der er præmissen for hele serien.

- Vi er på ingen måde ude på at proppe en pointe ned i halsen på folk, men samtidig står vi gerne ved, hvad det handler om for os, nemlig, at vi nok er nødt til at tage mere ansvar for hinanden, end vi lige umiddelbart tænker. Vi kommer jo ikke udenom, at vi hænger sammen med dem, vi møder, og fordi vi gør det, har vi også en mulighed for at gøre en forskel. Så forhåbentlig kan serien give dig en større bevidsthed om, hvis lykke du holder i hænderne lige nu. For det er jo ikke bare dit barns lykke eller din kærestes. Det er også hende, der når sin bus i sidste øjeblik, fordi du hjælper med at holde den tilbage. Det er også ham, du råber af i trafikken, siger Ida Maria Rydén, der sammen med Dorte Høgh i starten havde kaldt serien ”Memento mori” - altså den på én gang dystre og livgivende påmindelse om, at man skal dø. For den refleksion er også en vigtig del af serien.

- Der sker noget, når katastrofen rammer, og vi bliver tvunget til at stoppe op. Hele den opbremsning handler vores serie også om. Når man bliver slået i knæ som folk og som samfund, så går der en refleksion i gang. Bliver du vred, bitter, frelst? Træffer du gode valg? Og der er det en luksus, at vi har haft mulighed for at give ikke bare ét, men otte forskellige bud på det.

Læs anmeldelse af første afsnit af "Når støvet har lagt sig" i avisen Danmark mandag

Annonce

Den enkelte har aldrig at gøre med et andet menneske, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.

K.E. Løgstrup, filosof

TV-serien

”Når støvet har lagt sig” har premiere på DR1 den 2. februar og bliver vist over i alt 10 søndage.
Serien er skrevet af Ida Maria Rydén og Dorte Høgh, og konceptuerende instruktør er Milad Alami.
Skuespillerne bag de otte hovedkarakterer er Karen-Lise Mynster, Jacob Lohmann, Henning Jensen, Peter Christoffersen, Arian Kashef, Malin Crépin, Katinka Lærke Petersen og Viola Martinsen.

De to forfattere

1. Dorte Høgh

Startede sin karriere som journalist og tv-vært, inden hun blev uddannet manuskriptforfatter.

Hun har skrevet spillefilm som ”Arven”, ”Drabet” og ”Kvinden der drømte om en mand”, samt arbejdet på flere tv-serier, inden hun sammen med Ida Maria Rydén blev hovedforfatter på tre sæsoner af krimiserien ”Dicte”.

2. Ida Maria Rydén

Er uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole og har de sidste 20 år skrevet både spillefilm, teater og tv-serier - blandt andet ”Hotellet”, ”Jul i Valhal” og ”Nikolaj & Julie”.

Fra 2013 og tre år frem skrev hun sammen med Dorte Høgh 30 afsnit af krimiserien ”Dicte”.

Vi har alle et ansvar for hinanden - og skal være endnu mere bevidste om, at ansvaret rækker ud over de allernærmeste relationer, mener seriens forfattere. Foto: Jason Alami/DR
Et terrorangreb rammer København, og alt er pludselig forandret for både det enkelte menneske og for samfundet. I den nye DR-serie kommer vi tæt på, hvad der sker, når terroren kommer tæt på. Foto: Jason Alami/DR
Serien følger otte hovedkarakterer, blandt andre sangerinden Lise, der hovedkulds forelsker sig i en fraskilt far og vælger at forlade sin kæreste gennem mange år. Foto: Jason Alami/DR
Manuskriptforfatterne har brugt lang tid på at researche på de forskellige karakterer. Til rollen som den hjemløse Ginger har de for eksempel talt med en ung hjemløs. Foto: Jason Alami/DR
Dorte Høgh (tv.) og Ida Maria Rydén fik ideen til ”Når støvet har lagt sig” under et seminar i Göteborg, hvor manuskriptforfattere var samlet for at skrive en ny vampyr-serie. De to opgav hurtigt og gav sig i stedet i kast med noget helt andet. Foto: Stine Heilmann/DR
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Se billeder og video fra luften: Kolonihaver totalt oversvømmet

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Se læsernes vilde billeder af oversvømmelserne: Her plejer folk at gå og cykle

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce