Annonce
Sønderjyske HH

Hvis SønderjyskE holder sit niveau, er det er bedre hold end KIF

SønderjyskE-træner Kasper Christensen forventer en tæt kamp i Kolding fredag aften. Foto: André Thorup
SønderjyskE-træner Kasper Christensen er fortrøstningsfuld før mødet med KIF Kolding. Han mener, at sønderjyderne trods nederlaget mod Bjerringbro-Silkeborg spillede sæsonens bedste kamp i søndags.

SØNDERJYSKE: Kan man efter to nederlag hævde, at ens hold ikke har spillet bedre i denne sæson end i den seneste kamp?

Det mener SønderjyskE-træner Kasper Christensen, som nok så sit hold tabe 28-30 hjemme mod Bjerringbro-Silkeborg, BSH, i søndags, men samtidig så en kamp med meget få fejl fra SønderjyskE.

- Op til BSH-kampen havde vi et forøget fokus på os selv for at komme tilbage på sporet efter en træls oplevelse mod Ribe-Esbjerg, hvor vi for første gang i lang, lang tid ikke ramte det, vi kan. Det gjorde vi så til gengæld mod BSH, hvor jeg synes, vi spillede vores allerbedste kamp, og hvor det er uheld, der gør, at vi ikke vinder kampen, siger Kasper Christensen, som derfor er optimistisk inden fredagens kamp i Kolding.

- Vi er meget fortrøstningsfulde, og jeg er slet ikke i tvivl om, at hvis vi kan ramme det niveau, vi havde den anden dag, så synes jeg også, vi har vist, at vi er et bedre hold end Kolding, Så må vi så se, om vi også er det på dagen.

Annonce

optakt

Håndbold, herreligaen

Fredag kl. 19.00: KIF-SønderjyskE

KIF: Troels Jørgensen er tilbage efter skade

SønderjyskE: Christian Jensen er langtidsskadet

JV tipper: 28-30

Ingen kopi af kæmpesejr

SønderjyskE-træneren er overbevist om, at kampen ikke bliver en kopi af kæmpesejren på 36-23 over KIF.

- Jeg synes, det er et Kolding-hold, der trods alt er i en bedre forfatning, end de var dér. Man må antage, at konceptet sidder skarpere. De har Olafur Gustafsson med i forsvaret igen, og de har fået Martin Mauer med igen, og han spiller på et godt niveau, synes jeg. Så jeg oplever, at det er Kolding-hold, der er blevet bedre siden da, siger Christensen.

- Jeg synes, Kolding har svinget, men jeg har selvfølgelig også noteret, at når de rammer det niveau, der er det højeste, så gør de det godt. Så jeg forventer, at det bliver en tæt kamp.

SønderjyskE har fået hollandske Alec Smit ind på højre fløj som erstatning for langtidsskadede Christian Jensen, og træneren er godt tilfreds med sin nye spiller.

- Det er trods alt ikke så tungt at køre en fløjspiller ind. Der er nogle opgaver, som er de samme uanset, om du spiller på det ene eller det andet hold. For eksempel kontramæssigt. Det er klart, at der er nogle defensive ting, vi har brugt krudt på som undertalsforsvar og seks mod syv-forsvar. Men jeg oplever, at han er kørt fint ind og også kan bidrage i vores defensiv allerede nu, siger SønderjyskE-træneren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Esbjerg

Vred bilist bliver sigtet for vold

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];