Annonce
Trekantområdet

Hvis smittetal går over grænsen: Direktion og to politikere kan beslutte nedlukning

Der er nu mulighed for lokale nedlukninger. Billedet er fra en tidligere test på Fjordbakkeskolen i Taulov. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Lige nu er der høje smittetal i Fredericia. En ny styregruppe har nu fået kompetencen til at lukke ned for et sogn eller hele kommunen, hvis tallene går over grænserne.

Fredericia: I Hannerup Sogn er der lige nu høje corona-smittetal, og niveauet ligger generelt højt i hele kommunen.

Hvis tallene går over grænsen, bliver det fremover en lokal styregruppe, der skal afgøre, om et sogn eller hele Fredericia Kommune skal lukke ned.

Borgmester Steen Wrist (S), viceborgmester Susanne Eilersen (DF) og direktionen har nu fået opgaven i Fredericia Kommune. Det godkendte byrådet ved et onlinemøde mandag aften.

Annonce

Tag gerne fat i os

Det var ikke den konkrete situation i Fredericia, der blev kigget på ved byrådsmødet. Men byrådet vedtog en model, så styregruppen kan tage en beslutning, når det er nødvendigt.

- Vi kigger på det igen ved vores sidste byrådsmøde inden sommerferien for at se, om modellen her virker. Ellers må I tage fat I os, og gerne undervejs også, sagde borgmester Steen Wrist.

Ved byrådsmødet var Nye Borgerliges Karsten Byrgesen tilfreds med, at den nye styringsgruppe skal evalueres før sommerferien.

- Vi giver jer en meget stor magt og et meget stort ansvar. Jeg er ikke i tvivl om, at I tager det ansvar på vegne af byrådet, og det er godt, sagde Karsten Byrgesen.

Annonce

Nye regler i sidste uge

De nye regler om lokale nedlukninger trådte i kraft i sidste uge. Her er klare kriterier for, hvornår man kan lukke en kommune eller et sogn ned, og styringen sker altså lokalt.

Hele kommunen skal lukkes ned, hvis incidenstallet er 200 eller mere.

Mandag var Fredericias tal på 154,3 - og det er antal smittede pr. 100.000 indbyggere.


Vi kigger på det igen ved vores sidste byrådsmøde inden sommerferien for at se, om modellen her virker

Steen Wrist (S), borgmester


I sogne skal kommunen lukke skoler, institutioner og idrætsliv, kulturliv, hvis tre kriterier er opfyldt. Incidensen skal være over 400, der skal være mindst 20 smittede på én uge og en positivprocent på mindst to.

I Hannerup var tallene mandag: 317 i incidens, 30 nye smittede på en uge, og en positivprocent på 1,5. Dermed var ét af de tre kriterier opfyldt.

Kommunernes Landsforening har udarbejdet konkrete retningslinjer til kommunerne ved lokale nedlukninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Byggetilladelserne var allerede givet: PFA er tavs om fremtiden for planlagte højhuse i 15 etager

Esbjerg

Afspærring i Østergade fjernet: Beboere må flytte permanent

Leder For abonnenter

Det mener JydskeVestkysten om beskæringen af kurser for musikalske talenter

Annonce