Annonce
Læserbrev

Hvis strudsetaktikken fortsætter, får vi Aarhus-tilstande

Læserbrev: Jeg gik ind i Integrationsudvalget med den primære bagage, at Høje Kolstrup er et skønt område at bo i. De mange grønne områder, legepladser, stiforbindelser rundt i området og ned til byens centrum koblet med mange institutions- og fritidstilbud gør området attraktivt.

Der er dog nogle udfordringer, som deles med udfordringerne på integrationsområdet. Det er fint med mangfoldighed og at hjælpe folk i nød. For eksempel har familier og vietnamesere vist stor vilje til selvhjælp, og der er en gensidig respekt.

Vi har fået mange fra Mellemøsten og især fra Syrien, som er en kæmpe udfordring. Efter de er kommet, har vi nået nye højder for andelen af to-sprogede i skole og boldklub. På skolen er andelen nu med 40 procent den højeste nogensinde, og i hver tredje klasse er andelen omkring 50 procent. I boldklubben er andelen over 80 procent.

En reel integrationsindsats er nærmest umulig.

Ressourcestærke forældre, der jo er glade for området, vælger at køre deres børn til andre skoler og boldklub, som ikke ligger langt væk.

Når vi ser på udfordringerne for Aabenraa, så kan vi f. eks. se på befolkningssammensætningen i kommunen. Her er de tre største ikke-danske grupper tyskere (2581), rumænere (623) og syrere (611).

På landsplan er der stor forskel på, hvor mange der f.eks. er fuldtidsmodtagere på offentlig forsørgelse. Mens tyskere og rumænere klarer sig bedre end danskerne, så er 80 procent og 58 procent af syriske kvinder og mænd på offentlig forsørgelse.

Dette pirrer min nysgerrighed og rejser mange spørgsmål, for hvordan er det i Aabenraa? Hvorfor? Og hvad kan der gøres?

Udvalgsformandens kommentarer til JV 22/2 virker autentiske, som vi hørte i udvalget: "I integrationsoplægget har vi undladt at tage tal med. Dette med baggrund i at tal hurtigt bliver forældede". Underforstået det bliver nok bedre, når man stikker hovedet i busken. Skoleleder Karsten Hansen er ifølge JV "meget tilfreds" med forløbet, og strudsetaktikken ligner da også den, som han har praktiseret i skolebestyrelsen.

Hvis strudsetaktikken fortsætter, er det nok kun et spørgsmål om tid, før vi ser de tilstande, som f.eks er kommet frem fra Viby Gymnasium og ghettoskoler i Aarhus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev For abonnenter

'Emmas' far drak og kunne vende på en tallerken på et splitsekund: - Far er virkelig sød, når han er ædru

Erhverv

Barsk maj for Billund Lufthavn: Massefyringer og nedgang på 98,3 procent

Annonce