Annonce
Varde

Hvis sygehusene mangler plads: På to plejehjem er der plads til syge ældre

En gang på Søgården kan skærmes af, så der også er plads til tidligt udskrevne ældre der. Arkivfoto: Morten Nielsen
Det er forventet, at sygehusene kommer til at mangle plads, hvis coronavirussen breder sig for hurtigt. I så fald har Varde Kommune plads til patienter på to plejehjem i Varde.

Varde: Hvis sygehusene skal have plads til mange indlagte corona-patienter, så er der nogle af de øvrige patienter, der er nødt til at blive udskrevet tidligere. De bliver nødt til at få deres behandling af kommunernes sygeplejersker og social- og sundhedspersonale.

I så fald har Varde Kommune plads til 14 patienter, fortæller social- og sundhedsdirektør Claus Fjeldgaard.

De otte pladser er på Carolineparken. Mens coronakrisen er i gang, så er der lukket ned for daghjem, der er et dagtilbud for ældre, der stadig bor hjemme. I daghjemmets lokaler er der plads til otte patienter.

De seks andre pladser er på Søgården, der er et plejehjem for blandt andet misbrugere. Her er der ledige stuer i øjeblikket, og en af beboerne boede alene på en gang. Vedkommende er gået med til at få en ny lejlighed, og det frigiver seks pladser på en gang, der kan skærmes af fra resten af Søgården.

Annonce

Hjertecentret

Claus Fjeldgaard fortæller, at han forventer, at der også er mulighed for at finde ledige pladser andre steder, hvis coronaepidemien bliver voldsommere end forventet.

Hvis det skulle ske, så har kommunen desuden fået et tilbud fra ejeren af det tidligere Hjertecenter Varde om at kunne benytte denne bygning, der er indrettet med lejligheder til hjertepatienter. Det kan komme på tale at bruge det til ældre, der er blevet tidligt udskrevet fra sygehusene.

- Lige nu kan vi ikke udelukke noget som helst, siger Claus Fjeldgaard.

Foretrækker plejehjem

Når det er sagt, så vil han foretrække andre løsninger.

- Vi vil gerne etablere pladser, hvor vi har medarbejdere i forvejen. Vi skal selvfølgelig mande op på medarbejdere, hvis vi får nogle ekstra pladser, men vi vil helst gøre det i kombination med noget, vi har i forvejen, hvor der alligevel er nattevagter og så videre. Det giver simpelthen mest mening til at starte med i hvert fald. Men man kan jo ikke udelukke, at vi bliver så pressede, at der skal tages andre steder i brug, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Studerende føler sig tvunget i praktik på trods af coronafrygt: Takker man nej, må man tage orlov

Danmark

Live: Trump advarer om hård uge forude med coronadødsfald i USA

Annonce