Annonce
Læserbrev

Hvor mange milliarder vil vi bruge på klimakampen

Læserbrev: Efter valget er klimakampen gået i gang for alvor. Kampen står på hvor store reduktioner af CO2-udslippet man kan blive enige om. Danmark skulle jo gerne gå forrest i kampen for at redde kloden fra den globale temperaturstigning! Der er tilsyneladende politisk flertal for at Danmarks bidrag skal være en markant reduktion af vores CO2-udslip på 60 % eller 70 % inden år 2030.

Men hvor langt går egentlig den videnskabelige enighed med hensyn til klimaet? Der er tilsyneladende enighed om at klimaet ændrer sig og at det har det altid gjort. Men det kniber med enigheden om hvorfor klimaet ændrer sig. CO2 eller medieskabt? Der er vist enighed om at stillehavsfænomenet ”El Niño” har en betydning. Men der er ikke enighed om hvad der er baggrunden for ”El Nino”.

Derimod er der enighed om at atmosfærens indhold af CO2 er ca. 400 ppm eller ca. 0,4 %. Der er også enighed om at Danmarks andel i det globale CO2- indhold er ca. 0,2 %. Så på den baggrund burde der være enighed om, at selv om Danmark reducerer sit CO2-udslip med 60 % eller 70 % har det ingen, eller i hvert fald det minimal, betydning for atmosfærens indhold af CO2.

Og uanset om man tror på CO2s betydning på klimaet eller ej, er det vel et spørgsmål hvor mange milliarder vi vil bruge på noget som man ved ikke har nogen mærkbar indflydelse?

Jeg anerkender synspunktet at Danmark skal gå forrest i kampen for at rede Jorden fra klimakatastrofen og at vi som et at verdens rigeste lande har råd til at være på forkant. Jeg anerkender også, at der skal være plads til personlig CO2- indsats: spise, drikke, leve, rejse og opføre sig det man mener er CO2- korrekt. Og få en personlig tilfredsstillelse og følelse af at gøre noget for klimaet.

Men jeg mener ikke at Danmark skal ofre milliarder på klimaindsatser som vi på forhånd ved ikke har nogen indflydelse på det globale klima. Jeg synes der er langt mere fornuftigt at anvende milliarderne på vores eget velfærd. Der hvor der er brug for det og hvor vi kan se virkningerne.

Og lade klimaet passe sig selv som det altid har gjort Og så indrette os efter klimaet som vi også altid har gjort! Men selvfølgelig skal vi da bruge energien med omtanke og lade være med at forurene og svine naturen til. Men det har jo ikke noget at gøre med CO2 og klimakampen!

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce