Annonce
Læserbrev

Hvor skal pengene komme fra?

Læserbrev: Hvem kan love at bruge flest af danskernes penge. Det er det en valgkamp handler om. Der er ikke rigtig nogen, der taler om, hvor pengene skal komme fra. Intet er gratis. Der er kun borgerne til at betale.

At bruge løs af skattekroner gælder i udpræget grad de venstreorienterede partier, men i jagten på vælgere, der er blevet væk for Lars Løkke Rasmussen og Kristian Thulesen Dahl, gælder det også i høj grad for blå blok.

Det er som om, at magten for magtens skyld fylder det hele. De store partier lefler for vælgerne, bruger de penge, som de i de gode tider skulle have givet tilbage til danskerne, så pengene kunne yngle og samfundet blive rigere.

Viljen til at tage ansvar for de kommende generationer, som er fundamentet under det borgerlige samfund, smuldrer i de store partiers kappestrid om at spille julemænd og dele gaver ud – på borgernes regning.

Nye Borgerlige er for at tage et opgør med dette.

Annonce
Jan Køpke Christensen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce