Annonce
forside

Hvor skal pengene til museer komme fra?

Læserbrev: Formanden for Aabenraa partiforening for Socialdemokraterne, Anne Lildholdt Jensen, og Gunnar Pedersen, Slotsgade, Aabenraa, har begge i læserbreve for nylig været fremme med ønsker om museer i Aabenraa, dog med forskellige udgangspunkter, men begge med kombination af kunst og søfart.

Begge ønsker, at vort søfartsmuseum på H.P. Hanssensgade og vort kunstmuseum Brundlund Slot skal lægges sammen og blive til et museum.

Hvorfor i alverden nu det?

De to museer, vi råder over, løfter hver for sig det formål, de er etableret for, og hvorfor i alverden ændre på noget bare for at ændre?

Efter min opfattelse fungerer vore museer godt, og de fortæller den historie, de er sat til.

Jeg synes, at alle, som drømmer om, at der bør investeres i nybyggeri til sammenlægning af de to museer, skal komme med gode forslag til, hvorfra de vil skaffe de mange millioner, det vil koste.

Er der behov for noget mere udstillingsplads på museet Brundlund Slot, så behøver det ikke at koste 100 millioner kr., som det skønnes.

Jeg er bekendt med, at et helt nyt museum på godt 200 kvadratmeter er opført fiks og færdigt for ca. 2,8 mio. kr.

Jeg synes, at vore to nuværende museer opfylder ambitionsniveauet, og jeg synes, vi har mere presserende opgaver at putte penge i end i museer.

Ses på kommunens økonomi fra år 2020 tegner der sig virkeligt mørke skyer, medmindre der pludselig dumper en pose med mange penge ned i kommunekassen, eller at vi slækker alvorligt på ambitionsniveauet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Næsten dobbelt så mange uheld på motorvejen ved Kolding: Der er ikke plads til flere biler

Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Annonce