Annonce
Læserbrev

Hvor sort ser det ud?

Borgmester (A), Erik Lauritzen, Blansskov 15, Blans, Sønderborg, skriver:

Når man læser artiklen og Peter Hansens læserbrev i JydskeVestkysten tirsdag, får man det indtryk, at der pludselig er opdaget voldsomme økonomiske udfordringer for byrådet i Sønderborg.

Det er ganske fordrejet og forkert. Kassen er ikke tømt og der er ingen grund til katastrofevarsel som artiklen nærmest udstråler. Artiklen bygger på og er nærmest sammenfaldende med det læserbrev Peter Hansen fra Venstre har skrevet. Og man må undre sig. Er det ikke Peter Hansen der gennem seks år har banket løs med at kassebeholdningen var alt for stor - der var ingen grund til at vi skulle have så stor en opsparing. Nu er det meget alvorligt at kassen ikke længere bugner. Jeg har gang på gang forklaret at med de planlagte investeringer og de serviceniveau vi ville holde så ville kassebeholdningen om et par år være nede på et passende niveau. Når jeg advarede mod skattelettelser, så var Venstre ganske ubekymret. "Du skal ikke tage sorgerne på forskud borgmester, vi kan bare budgettere med at låne nogle penge og forvente større tilskud fra staten".

For et år siden troede jeg vi var nået til en fælles forståelse af, hvordan situationen er. Vi har faktisk i enighed lagt en plan. I 2018 skar vi betydelige beløb af administrationen og vi besluttede at udgifterne skal reduceres løbende. Jeg har skitseret en plan for at reducere udgifterne med 50 millioner kroner i 2020 og vi arbejder sammen på at afdække yderligere effektiviseringsmuligheder i de kommende år.

Peter Hansen kritiserer at den ekstra skatteindtægt siden 2014 er "spist op" og at driftsudgifterne er vokset år for år. Det er korrekt, men igen er det sket stort set i enighed og skyldes i høj grad at udgifterne til de store velfærdsområder er vokset markant og hvor mange andre kommuner har reduceret i kvaliteten og serviceniveauet år efter år så har vi hvert år tilført betydelige beløb til disse områder.

Kommunerne er underlagt en snæver ramme for hvor meget der må bruges på service - altså hjemmepleje, handicaphjælp, børnehaver, skoler vejvedligehold, folkeoplysning og så videre - vi må ikke bare øge servicebudgettet. Hvert år har vi i Sønderborg udnyttet den ramme fuldt ud - og nogle år endog lidt ekstra. Det vil sige vi har ikke sparet os til at opretholde servicen, men tilført ekstra ressourcer og dermed tæret på kassebeholdningen for ikke at beskære velfærdsområderne. Det har vi haft råd til og det er jeg ganske tilfreds med. Samtidig har vi haft opsparing til at gennemføre en lang række investeringer og events i hele kommunen for at modernisere og gøre kommunen mere attraktiv. Også det står jeg gerne på mål for.

Nu gælder det tilpasning af budgetterne. Økonomiaftalen med staten giver os mulighed for at holde uændret niveau på velfærdsområderne i 2020, men vi skal effektivisere og omprioritere hvis vi vil opretholde eller øge niveauet på udvalgte områder i de efterfølgende år. Vi har for længst aftalt at omfanget af investeringer og events bliver langt mindre i de kommende år. Det vil hjælpe til at opretholde en acceptabel kassebeholdning. Vi er udfordret ja - men der er ingen grund til at male en hvis herre på væggen, som Peter Hansen er i gang med.

Annonce
Borgmester Erik Lauritzen er glad den nye kommuneaftale. Foto: Sønderborg Kommune
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce