Annonce
Haderslev

Hvor svært kan det være?

Læserbrev: Det lukningstruede og medieomtalte værested, Unge på Sporet, blev etableret i samarbejde med blandt andre Haderslev Kommune for at understøtte både national- og lokalpolitiske målsætninger om at få flere unge i uddannelse og ud på arbejdsmarkedet.

Løber man så ikke fra sit ansvar, når man som kommune beslutter at lukke det ned?

Måske var det ikke mening alligevel, at alle unge skal i uddannelse og arbejde? Måske er det meningen, at sårbare og udsatte unge skal passe sig selv og være på offentlig forsørgelse resten af livet?

Annonce

Det lader til, at der ikke er særlig mange politikere i Haderslev Kommune, der går op i den slags. Kun Børge Koch (R) og Jon Krongaard (DF) har sagt, at de gerne vil se på problematikken. Dem er de unge naturligvis taknemlige for.


r det virkelig så svært at skaffe midler til et par lokaler og en eller to ansatte, som er det, der kræves for at køre sådan et værested her i kommunen?


At placere de unge i eksisterende sociale tilbud har været et forslag, der indtil videre er lagt frem. Et forslag der hverken er velovervejet, holdbart, eller som kan løfte den opgave, som Sporet har som mål.

Flere steder i landet vælger kommunerne aktivt at investere i projekter som Sporet, fordi de har fået øjnene op for værestedernes betydning for det enkelte menneskes livsmestring, samt den økonomiske besparelse der opnås ved at investere i langsigtede løsninger. Er det virkelig så svært at skaffe midler til et par lokaler og en eller to ansatte, som er det, der kræves for at køre sådan et værested her i kommunen?

At have egne lokaler, hvor de unge kan sætte et personligt præg, vil betyde for unge i sårbare og udsatte livssituationer, at de kan føle sig hjemme og trygge. Et eget sted vil give det grundlag, som ressourcestærke mennesker normalt har fra familie og netværk, men som mange sårbare og udsatte unge ikke har haft adgang til i livet. Det rygtes, at kommunekassen har overskud i år, men måske er det nemmere at finde flertal og politisk opbakning til at bygge cykelstier og parker, da der er flere stemmer i den slags? Bare ikke i at gøre noget for kommunens allermest udsatte borgere?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Se højdepunkterne fra en magisk EM-aften: Danmark tævede Rusland og bragede i ottendedelsfinalen

Annonce