Annonce
forside

Hvor var Miljøstyrelsen og UNESCO til Vadehavsmessen?

Læserbrev: Med en regionschef til at åbne markedet var der fulde huse til Skærbæk Centerets Vadehavsmesse. Positivt. Og folk hyggede sig. Vadehavet var fraværende. Det var vist et rigtigt "rig på tur" arrangement.

Og ja, Vadehavet er et godt brand. Men, hvor var havet? Lidt sommerhuse, saft og et par fåreskind. Hvor var Miljøstyrelsen, dens decentrale medarbejdere omkring UNESCOS Verdensnaturarv Vadehavet.

Efterårsferien ville ellers være oplagt til opdagelse i et af verdens ti vigtigste vådområder med tidevand to gange daglig og deraf rigt dyreliv. En oplagt chance for at nå lokalbefolkningen og omvendt få viden, for såvel store som små. For eksempel billeder, udflugtsmål, dagture, eller det gratis National Magasin som udgives årligt med masser af billeder, information og gode historier. Eller blot "sælge" den information, at man bor i en af verdens mest bevaringsværdige kultur og/eller naturområder. Det kunne give det yderste af bananen stolthed.

Nå, men hvad manglede ude, findes hjemme. Stærene nød solen og kvidrede i hækken langs Vadehavet, så det var en ren fornøjelse.

Men, lidt support kunne Slots-og kultur/naturstyrelsen yde, når nu Tønder Kommunalbestyrelse igen forsøger endnu et frontalt angreb på Verdens naturarv, ved at planlægge to kæmpe møller i Hjerpsted. Det smukkeste sted på Gesken!

Det er som om rig på tur-folket går i koma og opposition ved ordene bevaringsværdig kultur. Det er ærgerligt for lokalbefolkningen, derfor ville lidt støtte både mentalt og økonomisk være fin fra administratorerne fra Verdens Naturarv UNESCO.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: En køn historie

Tilbage i 1990erne undersøgte danske forskere hvilken voksen, der havde størst betydning i et barns liv. Måske til irritation for ligestillingsfrontkæmperne tronede mor øverst på soklen og sikkert med et guddommeligt lys i baggrunden. Herefter fulgte yndlingspædagogen i børnehaven, legekammeraterne, og så fremdeles nedad på ranglisten, indtil far dukkede op. På samme plads som tilfældige bekendte af familien og naboens kat. Det var en værre historie, og siden har mange mænd oppet sig gevaldigt og lært at gå med babysele, ja nogle har strammet sig virkelig an og fået en fødselspsykose. Ellers også hænger det måske sammen med, at begreberne familie og far og mor er blevet mere elastiske størrelser, hvilket kan give udviklende samtaler på legepladsen: - Hvem er den dame der? - Det er min mor. - Hvem er så damen ved siden af? - Det er min far. Endelig er der dem, der helt undgår konflikten om far og mor ved at introducere udtrykket en forælder. Smag på ordet. En kønsneutral sutsko. Men det passer måske godt til en tid, da køn er i vælten og noget man vælger, lige som man vælger skjorter fra bøjlen. På Facebook kan man efter sigende vælge mellem 71 køn. Det kan selvfølgelig give beskæftigelse på de lange vinteraftener – lidt lige som at lægge puslespil med 1500 brikker - men jeg ikke er sikker på, at jeg har lyst til at tænke på, hvordan nummer 71 ser ud. Hvordan er det endt der? Og hvornår kommer fænomener som ”mors dag ”og ”fars dag” under beskydning? For det ligner strengt taget en kønsstereotyp af de værre. Man kunne med held – det ville også være meget rationelt – finde det svenske udtryk ”hen” frem. Så kan man slå de to dage sammen og undgå i hvert fald én tur i butikker: - Værsgo og glædelig hens dag. Jeg er så ikke sikker på, at de kvinder, der havde vænnet sig røde roser og dyr chokolade, vil blive begejstret for en gave af mere neutral karakter. Et kinesisk waterpas til 20 kroner eller hvad man i en anden kønsstereotyp tid ville give som fars dags gave. Tværtimod er jeg ret sikker på, at hammeren ville falde. Men selvfølgelig ikke fars hammer.

Annonce