Annonce
Sydjylland

Hvordan går det med din trivsel i jobbet?

Joan Keck Mortensen, HR chef i Frøs Sparekasse.
Måske det er tid til at mærke efter, hvad der betyder noget for dig i dit job. Drømmer du om et job, der giver mere mening, at skabe noget stort og banebrydende eller et job med stor tryghed og mere forudsigelighed?

Her i starten af et nyt år er vi mange, som tænker tilbage på det forgangne år for at gøre status på, hvilket år det har været. Hvad har præget året? Begivenheder, oplevelser, private og arbejdsmæssige projekter, opgaver mv. For mange af os fylder jobbet en stor del af de vågne timer, og det er derfor nærliggende også at stille sig selv spørgsmålet:

Hvordan står det til med min trivsel på arbejdet?

Vi har hver især vores egen definition af trivsel, det gode arbejdsliv og høj arbejdslyst. Fælles for alle er, at trivsel er en forudsætning for at kunne fungere optimalt på jobbet, og vores trivsel påvirkes af både ydre og indre faktorer.

Vores trivsel og arbejdslyst kan påvirkes blandt andet af om jobbet giver mening; hvordan vi har det med vores kollegaer; hvordan relationen er til vores leder; om resultaterne og indsatsen bliver bemærket og anerkendt; om vi har en oplevelse af at udvikle os; om vi har medbestemmelse og indflydelse i jobbet, samt om der er en sund balance mellem arbejdet og privatlivet.

Særligt den sidste faktor, om der er en sund balance mellem arbejdet og privatlivet, har fyldt mere for trivslen i jobbet i de senere år. Man kan stille sig det spørgsmål, om det er muligt både at være en kompetent og performende medarbejder, som ønsker at udvikle sig og være involveret i spændende opgaver og projekter; samtidig med, at der er tid og overskud til et privatliv. Selvfølgelig er det muligt. Det handler i høj grad om, hvilken virksomhedskultur man er en del af, og hvordan din leder selv håndterer ovenstående balance.

Annonce
Det er sundt at tage pulsen på sit arbejdsliv engang imellem. Fungerer det? Er der balance med privatlivet? Foto: Jens Nørgaard Larsen, Scanpix

Er løsningen at skifte arbejde?

Hvis du kører glad og motiveret på arbejde de fleste dage af året, så er det nok fordi, at hovedparten af ovenstående faktorer er opfyldt. Og det bør du være glad og taknemmelig for.

Er du trist og uden energi, når du tager på arbejde? Fylder de negative tanker mere end de positive tanker? Så er det måske tid til at reflektere over, hvad årsagen er. Det skylder du dig selv og dine kollegaer med alle de timer, der bruges på jobbet.

Et jobskifte kan være en løsning, hvis målet måske er at prøve helt andre arbejdsopgaver eller søge en ambition, der ikke kan opfyldes i din virksomhed. Det kan også være løsningen, hvis der er en anstrengt og fastlåst relation mellem dig og din leder. Ofte kan arbejdsglæden dog findes på nuværende arbejdsplads, hvis du selv tager ansvar for din trivsel og vælger at indlede en dialog med din leder. Fortæl din leder, hvilke tanker som fylder og hvad du tænker, der skal til for at din arbejdsglæde bliver større. Det bør være en dialog, som din leder har kompetencerne til og interesse i at tage med dig.

Samtidig er det vigtigt også her at kigge indad. Hvad kan du selv gøre for at skabe større arbejdslyst? Flere af faktorerne er inden for din kontrolcirkel, og dermed kan du selv påvirke og have indflydelse på din arbejdsglæde.

Under alle omstændigheder, så husk på, at græsset som regel aldrig er grønnere på ”den anden side”. Men det er måske en anden farve grøn, som passer bedre til dig, dine ambitioner og personlighed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Kolding

Vej spærret: Store mængder regn giver problemer i Kolding

Annonce