Annonce
Danmark

Hvorfor har EU konkurrenceregler?

Peter Nedergaard

EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har for nylig uddelt en bøde på 2,42 milliarder euro (ca. 18 milliarder kroner) til Google. Selskabet har angiveligt misbrugt sin dominerende position på det europæiske marked, hvor Google står for 90 procent af alle internetsøgninger i Europa. Google har haft en prissammenligningstjeneste siden 2004. Fra 2013 har den heddet "Google Shopping". Den giver mulighed for at sammenligne produkter og priser på nettet og finde tilbud fra forskellige forhandlere. Selskabet har i den forbindelse ifølge Kommissionen frataget andre virksomheder muligheden for at komme ind på markedet, og det har frataget de europæiske forbrugere et reelt valg.

Konkurrencepolitikken som politikform så for første gang dagens lys med den såkaldte Sherman Act, som blev vedtaget i USA i 1890. Ét amerikansk firma måtte fra nu af ikke sidde på hele magten på markedet. Den amerikanske anti-monopollovgivning banede sammen med andre faktorer vejen for det amerikanske økonomiske mirakel i de efterfølgende årtier. I Europa havde man i ingen lande en konkurrencelovgivning, som svarede til den amerikanske. Der indledtes imidlertid en teoretisk udvikling heraf fra midten af 1930'erne og frem i forbindelse med den såkaldte Freiburgskole omkring økonomiprofessor Walter Eucken i Tyskland.

Efter anden verdenskrig blev Walter Euckens økonomiske model for Tyskland med en skrap konkurrencepolitik overtaget af Ludwig Erhard. Han indtog flere forskellige centrale roller i de første tiår af vesttysk politik som finansminister i Konrad Adenauers regeringer . Det gav ham en enestående mulighed for indflydelse og for at fremme Euckens konkurrencepolitiske ideer.

I 1950'erne kom konkurrencepolitikken i form af statsstøtteregler og anti-monopolregler efter tysk pres med i EU's traktatgrundlag. Kommissionen fik i den forbindelse mulighed for at pålægge bøder ved overtrædelser. Der var imidlertid i de første mange år en betydelig modstand mod i praksis at gennemføre en striks konkurrencepolitik på EU-niveau. Årsagen var også, at EU's konkurrencepolitik i løbet af 1960'erne og 1970'erne blev udsat for hård kritik for at hindre etableringen af multinationale europæiske virksomheder, som skulle udgøre en modvægt til de tilsvarende amerikanske. Den afgørende vending med hensyn til EU's konkurrencepolitik kom med vedtagelsen af det indre marked-programmet. Den halvt-implementerede konkurrencepolitik gik da fra at være en papirtiger og til at være en realitet. Baggrunden var, at det indre marked med de fire friheder for varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital slet ikke gav mening uden en effektiv konkurrencepolitik. Hvis konkurrencepolitikken i EU fortsatte med at være slap, kunne der meget let ske det, at gevinsterne ved det indre marked blev ædt op.

I de senere år er EU's konkurrencepolitik blevet en politik, som har fået international bevågenhed. Man ved, at Kommissionens konkurrencemyndigheder kan slå til over for globale virksomheder som Google, når man mistænker de pågældende virksomheder for at hindre den frie konkurrence eller udnytte, at man har monopol. Al erfaring tyder på, at en slagkraftig konkurrencepolitik er en af de bedste veje til vækst og velstand. Det er derfor Margrete Vestagers politiske opgave at arbejde for, at EU's konkurrencepolitiske krudt holdes tørt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Annonce