x
Annonce
Sønderborg

Hvorfor, hvorfor, hvorfor - må vi snart få et svar?

Pårørende, venner og ansatte på Dalsmark Plejecenter inviterede politikere til debatmøde om beslutningen om at fyre Danske Diakonhjem. Omkring 170 personer deltog, deriblandt 15 byrådspolitikere. Foto: Timo Battefeld

Alle er enige om, at Dalsmark Plejehjem er et helt særligt sted. Så hvorfor gør kommunen ikke gør mere for at sikre sig, at Danske Diakonhjem fortsat kan drive det? Det var spørgsmålet, som 170 fremmødte jagtede svaret på gennem mere end to timer.

Rinkenæs: Hvorfor svarer I ikke på spørgsmålet, lød det med klar røst fra flere af de omkring 170 personer, der onsdag aften deltog i debatmøde på Dalsmark Plejecenter.

"Hvorfor" blev ganske kendetegnede for mødet. For hvorfor fyre Danske Diakonhjem, som har drevet plejehjemmet gennem 45 år, når nu kommunen har været tilfreds med indsatsen. Byrådspolitikere, der deltog i mødet, sagde det selv. De fremhævede igen og igen det engagerede personale, de mange aktiviteter for ældre og skyndte sig så at tilføje, at sådan er det også på kommunens andre plejehjem.

- Men vi er noget særlig. Her taler vi ikke om pårørende, men familier, og vi er alle en del af familien, forklarede Jørgen Rørholm, formand for plejehjemmets vennekreds, hvorefter han remsede op af alle de initiativer, der sker for beboere på Dalsmark.

- Hvorfor må der ikke være et frit valg i Sønderborg Kommune, spurgte han - og fik intet svar.

Preben Storm (S), formand for social- og seniorudvalget gentog, hvad han tidligere har sagt i dagspressen: At kommunens jurister har vurderet, at driftsaftalen med Danske Diakonhjem ikke kan fortsætte, uden at den skal i udbud, og det ønsker man ikke på grund af dårlige erfaringer andre steder, hvor private aktører på plejehjemsområdet er gået konkurs.

- I 2018 rundede man konkurs nr. 50 indenfor den danske ældrepleje. Det vil vi i Socialdemokratiet ikke risikere, begrundede han.

- Ja, vi har jo stolet på juristerne, forklarede Dieter Jessen, Slesvigsk Parti, som også har stemt for at kommunalisere plejehjemmet. Men nu har partiet fortrudt. I pausen forklarede gruppeformand Stephan Kleinschmidt hvorfor:

- Vi siger: Lad os få undersøgt, om der en mulighed for, at det kan fortsætte som nu. Hvis det så viser sig, at vi ikke har haft det tilstrækkelige grundlag for at træffe beslutningen om at hjemtage opgave, må sagen gå om, sagde han.

Annonce

Lad os da få undersøgt, hvordan det kan lade sig gøre, at Danske Diakonhjem kan drive plejehjem i andre kommuner. Jeg har ros til Slesvigsk Parti for at ville se på det igen, nu håber jeg, at også Preben vil vise lidt vilje.

Daniel Staugaard, byrådsmedlem for Venstre
Erik Hansen, beboer på Dalsmarks Plejehjem, var en af omkring 10 beboere, der ikke havde problemer med at finde et ledig sæde. Han medbragte selv stol. Foto: Timo Battefeld

Gør som de andre

- I 24 andre kommuner har Danske Diakonhjem en driftsaftale om plejehjems- eller hospicedrift. Hvorfor er det kun her i Sønderborg, man mener, at det juridisk ikke kan lade sig gøre, spurgte Rigmor Jessen, en af plejehjemmets aftenvagter.

Samme spørgsmål kom op flere gange, uden at der kom et klart svar. Det var dog ikke kun politikernes skyld. Ordstyreren Hans Crombach var selv så optaget af at kommentere og stille spørgsmål, at han ikke lod andre få svar på deres.

-Vi er for at lytte. Fortæl os, hvilke udfordringer I ser i overgangen til kommunal drift, opfordrede Didde Lauritzen, (S), og medlem af social- og seniorudvalget.

Flere politikere samt ordstyreren havde ved mødtes start advaret mod at blive for følelsesladede. Det var svært:

- Hvis det bliver kommunalt, er jeg virkelig bange for, at det særlige ved Dalsmark forsvinder. Nogle af de fantastiske medarbejdere, der brænder for stedet, vil søge væk, sagde Ute Backmann, næstformand i plejehjemmets familieråd.

- Jeg har søgt hermed for at arbejde på et diakonhjem. Hvis det bliver kommunalt, bliver jeg sat i et stort dilemma. Jeg har ikke lyst til at svigte beboerne, sagde sygeplejersken Kathrine Lehmann.

- Vi har nogle helt særlige værdier, man ikke finder på andre plejehjem i kommunen. Det vil ikke kunne fortsætte, mente Rose Rose Johannsen, tillidsmand for de ansatte på plejehjemmet.

- Det kan det da. Det er jer, der udstikker værdierne, ikke kommunen, mente Didde Lauritzen. Hendes ord blev mødt med hovedrysten og mumlen, mens Rose Johannsen fik stående bifald og langvarig klapsalver.

Emil Tang, direktør for Danske Diakonhjem, i dialog med Preben Storm, (S) formand for social- og seniorudvalget. De har to meget forskellige tolkninger af udbudsloven. Foto: Timo Battefeld

Flere "hvorfor"

- Der er mange andre scenarier end at hjemtage plejehjemmet. Kan kommunen ikke lade Danske Diakonhjem købe bygningerne, spurgte en - og fik følgende svar fra Preben Storm:

- Det er ikke en mulighed i vores verden. For os i socialdemokratiet er det kommunale en mulighed.

- Der må da være en løsning, så regler og paragraffer ikke skal ødelægge noget, som er godt, nævnte ordstyreren og efterlyste konkrete forslag, der kan bevare et Dalsmark Plejehjem ledet af Danske Diakonhjem.

For Daniel Staugaard, byrådsmedlem for Venstre, er det et spørgsmål om vilje:

- Jeg synes ikke, man har vist vilje til at indhente en second opinion. Lad os da få undersøgt, hvordan det kan lade sig gøre, at Danske Diakonhjem kan drive plejehjem i andre kommuner. Jeg har ros til Slesvigsk Parti for at ville se på det igen, nu håber jeg han, at også Preben vil vise lidt vilje, sagde han.

Det sidste "hvorfor-spørgsmål" var mere henvendt til salen end til politikerne:

- Hvorfor bygger vi ikke bare et friplejehjem, spurgte en af de fremmødte.

OBS: Det fremgik af en tidligere version, at Preben Storm talte om 80 konkurser inden for den danske ældrepleje. Det var ikke korrekt. Han nævnte tallet 50.

Omkring 170 personer deltog i mødet. Der var sat stole op til yderligere 48 personer i et andet rum, hvor debatten kunne følges på en skærm, men det blev ikke nødvendigt. Foto: Timo Battefeld
Kathrine Lehmann søgte ind på Dalsmark Plejehjem, fordi det var et diakonhjem. Nu føler hun sig sat i et stort dilemma. Skal hun svigte beboerne for at finde job på et andet diakonhjem?Foto: Timo Battefeld
Et kvarter over tid var alle endelig på plads og havde fundet sangen frem. Birgit og Carlo de Lorenzi fra Aabenraa kom, fordi hans søster bor på plejehjemmet. Vi havde hørt så meget godt om stedet og er bestemt ikke blevet skuffet, fortalte de. Foto: Timo Battefeld
Pårørende, venner og ansatte på Dalsmark Plejecenter inviterede politikere til debatmøde om beslutningen om at fyre Danske Diakonhjem. Omkring 170 personer deltog, deriblandt 15 byrådspolitikere - og enkelte medbragte børn. Foto: Timo Battefeld
Der var nok at se til for ordstyreren Hans Crombach. Lysten til at spørge og kommentere var stor. Foto: Timo Battefeld
Tidligere leder af plejehjemmet Andreas Nielsen (th), nu leder af bostedet Fjordbo i Gråsten, var også mødt op. Foto: Timo Battefeld
Man kunne høre på klapsalverne, at Preben Storm var i modvind. For dem var der ikke mange af, når han talte. Foto: Timo Battefeld
Villy Petersen arbejder i Danske Diakonhjems hjemmepleje og bliver derfor ikke berørt, hvis plejehjemmet bliver kommunalt. Og dog: Han mister kontakten til mange af plejehjemmets ansatte og beboere. Foto: Timo Battefeld
Emil Tang, direktør for Danske Diakonhjem, giver sin tolkningen af juraen. En ganske anden tolkning end den, kommunen har lagt til grund for sin beslutning. Foto: Timo Battefeld
Pårørende, venner og ansatte på Dalsmark Plejecenter til debatmøde om beslutningen om at fyre Danske Diakonhjem. Foto: Timo Battefeld
Pårørende, venner og ansatte til debatmøde om beslutningen om at fyre Danske Diakonhjem. Foto: Timo Battefeld
Pårørende, venner og ansatte på Dalsmark Plejecenter til debatmøde om kommunens beslutning at fyre Danske Diakonhjem. Foto: Timo Battefeld
Dorthe Mehlberg, (DF), Peter Thomsen (V), Preben Storm (S) og Dieter Jessen (SP). Alle er medlemmer af social- og seniorudvalget og derfor sad de med i panellet, mens de øvrige byrådsmedlemmer fik i en stol i salen. Foto: Timo Battefeld
Pårørende, venner og ansatte på Dalsmark Plejecenter til debatmøde om beslutningen at fyre Danske Diakonhjem. Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Annonce