Annonce
Debat

Hvorfor hylder vi klimaaktivisten Greta Thunberg?

På kant: Lige pludselig var hun på alles læber, den kun 16-årige svenske skoleelev Greta Thunberg, som besluttede sig for at strejke for klimaet. På rekordtid er hun blevet et verdenskendt fænomen og symbolet på den voksende globale frygt for klima-forandringer. Hun deler vandene, når hun beskriver Jorden som et brændende hus, som vi ikke kan flygte fra. Nogle kalder hende hysterisk, andre har nomineret hende til en Nobelpris. Men hvad er det der sker, når kun en skolepige kan samle millioner i en bevægelse?

Jeg vil påstå, at det var en tilfældighed. Klimaspørgsmålet er nemlig kompliceret. Tusindvis af eksperter udtaler sig om de mange forandringer, som vi oplever, men der er endnu ikke nogen, som er kommet med den endelige, samlende forklaringsmodel, og dermed er det også svært at se en løsning.

Mennesket har en begrænset intelligens, når det kommer til at skulle overskue komplekse problemstillinger. Siden vi udviklede os fra aberne har vores største våben været vores hjerner. Men klimaspørgsmålet er så kompliceret, at selv forskerne kæmper med at få et overblik. Så derfor snyder vi. Vi oversimplificerer kompleksiteten i problemet, og en vej til at gøre det er ved at udpege en helt, som vi kan tilbede og gøre til en personificering af klimakampen. Som Gandhi blev det for den indiske uafhængighedsbevægelse, og Martin Luther King blev det for borgerrettighedskampene i USA – selvom tusindvis kæmpede for det samme som dem.

Greta Thunberg var på det rette sted på det rette tidspunkt med sine udtryksfulde øjne og simple retorik, der fangede manges frygt for klimaet. Vi mennesker har brug for helte, og måske er det mest nyskabende i den her sammenhæng, at valget faldt på en pige.

Annonce
Jeanette Varberg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Efter lokalplanbommert: Varde Bolig Administration lægger Ingeniørgruppen på køl

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Annonce