Annonce
forside

Hvorfor kun det negative

Læserbrev: I den seneste tid har man kunnet læse den ene negative historie om butiksdød efter den anden.

Behøver det hele at være så negativ? Nej!

Gennem årtier har det altid været sådan, at der kommer nye butikker til, mens andre så må lukke - og sådan vil det ganske givet fortsætte.

Lad mig give et par eksempler: For år tilbage var den eneste børnetøjsbutik Kanna. Så kom Cool til. Og der var i en lang periode en skobutik, Møller Nielsen, og så kom Skouniverset til.

Er det måske negativt? nej vel!

Der vil ske brancheglidninger - og tendensen er den, at butiksenheder bliver større og større.

De fleste tomme lokaler i Grindsteds bymidte er simpelthen for små, til de butikstyper der matcher kundernes behov i dag. Kunderne vil se udvalg - og det er vanskeligt at have på 60-75 kvm. Et godt eksempel er Birkecentret. Da det blev etableret, var der dametøj, legetøj og herretøj. Og så lige en tandlæge (Vesthardt) i den bageste del af bygningen. I dag er det hele et stort flot lokale med en meget flot dametøjsbutik - BC Mode - som trækker kunder fra hele oplandet. Det ville de fire små enheder helt sikkert ikke kunne gøre.

Eller hvad med da Expert flyttede fra bymidten til Trehøjevej. Så blev der plads til, at de også kunne etablere en stor hvidevarebutik som Punkt 1 - er det måske negativt? Nej vel! Det var der jo ikke plads til på Nørretorv. Gevinsten for Grindsted som handelsby var jo så pludselig, at nu er der også en rigtig hvidevarebutik Og her blev pladsen jo så ledig til Intersport. Negativt? Nej vel ...

Så kære Grindsted: på med ja-hatten, så bliver det hele også lidt sjovere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Stenkaster skal mentalundersøges

Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Kolding

Landmænd ramt af regn og oversvømmelse: Afgrøder sopper i vand

Annonce