Annonce
Sønderborg

Hvorfor skal det tage så lang tid?

Læserbrev: Der er tilsyneladende meget forskellige meldinger om, hvornår Den Arabiske Forening skal flytte fra adressen på Porsgrunngade, som det er politisk besluttet, den skal.

Det er da ganske uhørt. Området er i følge kommuneplanen udlagt som boligområde - altså skulle det da ikke være så svært. Den Arabiske Forening er jo flyttet ulovligt ind i slutningen af august 2019, og sagen har kørt fra oktober 2019.

Endvidere kan der i pressen læses, at borgere på Porsgrunngade er bekymrede for, om foreningen vil anvende lokalerne til blandt andet religiøse aktiviteter. Det har de allerede gjort siden august 2019. Vi gjorde borgmester Erik Lauritzen opmærksom på meget tidligt i forløbet. Blandt andet på grund af den øgede trafik, gaden pludselig blev udsat for. Bilerne holdt ganske ulovligt på parkeringspladsen hulter til pulter. Der var simpel hen ikke plads nok. Et gedemarked uden lige.

Fra juni 2020 blev der højlydt bedt bøn tidlig morgen på adressen samt hver aften. Vi har ikke noget imod, at de får en moske, men den skal ikke ligge i et tæt bebygget område, og der skal være plads til alle deres biler.

Så kære politikere; se nu at få planen gennemført hurtigst muligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

En af Esbjergs rigeste familier vil bygge nyt sportsanlæg på historisk grund

Haderslev For abonnenter

Cecilie Haaland vil i byrådet: - Jeg kan godt frygte, at folk vil tænke, at jeg ikke ved noget om, hvordan tingene hænger sammen

Sydjylland

Udlændinge- og integrationsministeren mødes digitalt med avisens læsere: Håber på spørgsmål fra borgerne

Annonce