Annonce
Danmark

Hvorfor skal vi dog bære mundbind?

Annonce

Debat: For seks uger siden skrev jeg et læserbrev, hvor jeg afviste tanken om almindelig brug af mundbind som beskyttelse mod coronavirus.

Min mening, dengang som nu, er at god håndhygiejne og social afstand er de sikreste midler mod spredning af smitte. Det mener fagkundskaben også, men eftersom spredningen nu, måske, stiger må der gøres noget.

Så indfører man mundbind i al offentlig transport og kunderne flygter straks over i bilerne. For selvom eksperterne, med den dystre Allan Randrup Thomsen i spidsen, egentlig ikke har beviser for effektiviteten tøver de ikke med, at anbefale brugen af mundbind. Gerne ud over det hele. I butikker, i restauranter, og i nattelivet.

De påpeger, at der er indicier for, at det hjælper. Det er givetvis rigtig, men beviserne mangler. Og de lande, hvor mundbind har været obligatorisk i flere måneder, har jo ikke ligefrem fremragende resultater. Se på Frankrig, Spanien, Storbritannien og til dels USA. Sølle Sverige, som ikke har indført mundbind, har alt for mange dødsfald med covid-19, primært fordi, man ikke har passet på beboerne på plejehjemmene. Måske fordi hovedparten er privatdrevne og myndighedernes mulighed for indgreb i dette område derfor er mindre end i Danmark.

Men man har i Sverige konstateret, at i tiden med corona har der været en underdødelighed generelt. Så svenskerne har altså ikke festet igennem, selvom man gennem de danske medier kunne få det indtryk. Men der er lys forude.

En undersøgelse finansieret af Salling Fonden og udført af Rigshospitalet vil give klar dokumentation for, hvor godt mundbind virker. 6000 forsøgspersoner, 3000 med og 3000 uden mundbind, har for måneder siden afsluttet forsøget. Resultatet ligger klar og er blevet bearbejdet, desværre kan vi ikke få resultatet. Det er nemlig sådan, at hvis sådan en undersøgelse virkelig skal have værdi, skal den først verificeres af en uafhængig gruppe før den kan offentligøres i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift som f. eks The Lancet. Det tager tid, og som en professor udtalte på TV, så er det hele meget, meget hemmeligt.

Ja, selv om han var tæt på, så kendte han intet til resultatet. Så man kan konkludere, at en vigtig undersøgelse bare ligger og venter på offentliggørelse for, at bringe hæder til forskerne bag.

Og selvom de mange mennesker har strammet op om håndhygiejne og holden afstand, så er der stadig en del, der springer over. I stedet for at indføre et, måske, nyttesløst mundbind bør man i stedet gøre afspritning ved ind- og udgang til alle forretninger obligatorisk med forretningen som ansvarlig for, at det sker.


I stedet for at indføre et, måske, nyttesløst mundbind bør man i stedet gøre afspritning ved ind- og udgang til alle forretninger obligatorisk med forretningen som ansvarlig for, at det sker.


Og jeg tror på, at den øgede bevidsthed i den senere tid, trods alt, vil medføre et fald i smittetallet omkring en uge fra i dag, den 15.9.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Kulturens Døgn i coronaens skygge

Team Esbjerg For abonnenter

Uha - hvor var det tæt på: Team Esbjerg slået med mindst mulig margin i en forrygende kamp

Annonce