Annonce
Debat

Hvorfor skriver vi om en medarbejderfest?

Det vakte forargelse hos mange, da vi for en uge side bragte artiklen "Sygehusansatte festede for knap en million kroner". Men forargelsen var ikke rettet mod Sygehus Sønderjylland, der belønnede 1600 medarbejdere med en fest til cirka 800.000 skattekroner.

Forargelsen var rettet mod os på JydskeVestkysten. Det kan man forvisse sig om på vores Facebook-side, hvor vi lavede et opslag om artiklen. Flere end 500 har siden kommenteret opslaget, og mange af dem mener, at overskriften og indledningen på artiklen lægger op til, at læserne skal blive forargede over noget, som de hårdt prøvede medarbejdere har fortjent efter, at Sygehus Sønderjylland er kommet godt igennem en problemfyldt periode.

Men hvorfor overhovedet skrive om en medarbejderfest, som der hvert år holdes masser af betalt af arbejdsgiverne? På JydskeVestkysten får hver medarbejder for eksempel i år 250 kroner i tilskud til deltagelse i de lokale redaktioners julefrokoster, og dem skriver vi da ikke om.

Men mens private virksomheder selv kan disponere over sine penge uden at skulle udlevere bilag, forholder det sig anderledes i det offentlige. Det er vores allesammens penge, der bruges, og derfor er det vigtigt, at vi som medier løbende undersøger forbruget af de fælles midler.

Dermed kan vi afsløre overforbrug og misforbrug, men vi kan også modvirke mytedannelser, fordi det kommer frem, hvad pengene er brugt til og hvorfor. Som i dette tilfælde, hvor mange mennesker har hyldet, at regionen som belønning for en god indsats har brugt 500 kroner per medarbejder på en stor fest.

Et andet stort emne i JydskeVestkysten i den forløbne uge har været chauffører og transportbranchen. I mandags holdt vi sammen med vognmandsforeningen ITD et transportpolitisk topmøde med fokus på blandt andet den såkaldte cabotagekørsel, der begrænser udenlandske chaufførers indenrigskørsel til at være tre ture på syv dage. Tirsdag blev tre medarbejdere fra transportirmaet H.P. Therkelsen anholdt for mistanke om dokumentfalsk i forbindelse med cabotagekørsel. Onsdag blev de idømt betingede domme.

Artikler om disse sager er blandt dem, jeg herunder anbefaler fra den forløbne uge. God læselyst og god weekend!

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Annonce