Annonce
Debat

Hvorfor skriver vi om en medarbejderfest?

Det vakte forargelse hos mange, da vi for en uge side bragte artiklen "Sygehusansatte festede for knap en million kroner". Men forargelsen var ikke rettet mod Sygehus Sønderjylland, der belønnede 1600 medarbejdere med en fest til cirka 800.000 skattekroner.

Forargelsen var rettet mod os på JydskeVestkysten. Det kan man forvisse sig om på vores Facebook-side, hvor vi lavede et opslag om artiklen. Flere end 500 har siden kommenteret opslaget, og mange af dem mener, at overskriften og indledningen på artiklen lægger op til, at læserne skal blive forargede over noget, som de hårdt prøvede medarbejdere har fortjent efter, at Sygehus Sønderjylland er kommet godt igennem en problemfyldt periode.

Men hvorfor overhovedet skrive om en medarbejderfest, som der hvert år holdes masser af betalt af arbejdsgiverne? På JydskeVestkysten får hver medarbejder for eksempel i år 250 kroner i tilskud til deltagelse i de lokale redaktioners julefrokoster, og dem skriver vi da ikke om.

Men mens private virksomheder selv kan disponere over sine penge uden at skulle udlevere bilag, forholder det sig anderledes i det offentlige. Det er vores allesammens penge, der bruges, og derfor er det vigtigt, at vi som medier løbende undersøger forbruget af de fælles midler.

Dermed kan vi afsløre overforbrug og misforbrug, men vi kan også modvirke mytedannelser, fordi det kommer frem, hvad pengene er brugt til og hvorfor. Som i dette tilfælde, hvor mange mennesker har hyldet, at regionen som belønning for en god indsats har brugt 500 kroner per medarbejder på en stor fest.

Et andet stort emne i JydskeVestkysten i den forløbne uge har været chauffører og transportbranchen. I mandags holdt vi sammen med vognmandsforeningen ITD et transportpolitisk topmøde med fokus på blandt andet den såkaldte cabotagekørsel, der begrænser udenlandske chaufførers indenrigskørsel til at være tre ture på syv dage. Tirsdag blev tre medarbejdere fra transportirmaet H.P. Therkelsen anholdt for mistanke om dokumentfalsk i forbindelse med cabotagekørsel. Onsdag blev de idømt betingede domme.

Artikler om disse sager er blandt dem, jeg herunder anbefaler fra den forløbne uge. God læselyst og god weekend!

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce