Annonce
forside

Hvornår er nok, nok

Læserbrev: Der har i en længere periode været en del ytringer ved indrykninger af læserbreve og samtale borgerne imellem om Varde Kommunes beslutning for nedrivning af toilet bygning i Oksbøl. Kritikken omfatter ikke kun denne nedrivning, men borgernes reaktion i den gamle Blåvandshuk Kommune har en mere dybgående konstatering af, at nuværende Varde kommune den ene gang efter den anden fjerner de fremadrettede og nødvendige etablering, der blev udført til gavn for borger og turister i den gamle Blåvadshuk Kommune. En rigtig stor del af disse borgere giver nu udtryk for, at nu må det være nok.

Hvordan ville Varde kommunes økonomi se ud, hvis man ikke havde skatteindtægter fra de to tidligere vestlige kystkommuner (Blåbjerg og Blåvandshuk). Så havde ordet eksistensgrundlag for Varde kommune slet ikke været tema, så var der kun en vej, og det var sammenlægning med bæredygtige og udviklende kommuner som Billund og Esbjerg.

Man forstår godt den harme, der verserer blandt borger i den vestlige del af Varde kommune, når nedskæringer og forringelse af de tidligere gode servicetilbud til borgerne fjernes på bekostning af brosten og byfornyelse i Varde by - "hwa nøtt er et te?"

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce