Annonce
Erhverv

Hvornår får får lam ved kun Holgers vædder

For Holger Schmidt Clausen, er fåreavlen blevet til hobbyarbejde. Lige nu har han syv lam og flere er på vej. Foto: Søren Dippel
Holger Schmidt Clausen blev fåreavler for hyggens skyld. Fåreavlen er siden blevet hans hobbyarbejde. Lige nu har han syv lam, og flere er på vej.

Vejen: Hvordan er det nu? Er det ikke altid op til påske, får får lam, for der må da være en grund til, at det hedder påskelam?

Den slags spørgsmål kan fåreavler Holger Schmidt Clausen, der bor på en landejendom ved Vejen, sagtens svare på. Han har trods alt været fåreavler i 30 år, og selv om det kun er til hobbybrug, ved han besked om den slags.

Spørger du ham – og det er der mange, der gør, tænker du straks: Nåh ja, hvor dumt kan man spørge.

- Her kommer mange kondiløbere og hundeluftere forbi, og lige nu undrer de sig over, at mine får nu har fået lam.

Du har allerede lam nu? Er det ikke for tidligt? Er det den varme vinter? Eller er det klimaforandringer?

Nej, det er vædderen, forklarer Holger Schmidt Clausen og erkender, at han nok ikke har været for god til at få vædderen holdt fra. Det skal man gøre i juli måned, og så først til november, kan man lukke ham ind til fårene igen.

- Juleaften, da vi lige skulle til desserten, kom det første får. Og de to næste kom så nytårsaften, da jeg måtte hjælpe moderfåret med en svær fødsel.

Siden er flere lam kommet til. I øjeblikket har Holger Schmidt Clausen syv lam, men der er endnu flere på vej.

De er alle sammen økologiske og af racen, Suffolk, med sorte hoveder og sorte ben. Lammene bliver slagtet på Egtved Slagtehus, så Holger Schmidt Clausen er ikke ene om at spise sine lam. Det samme kan ræven nemlig også finde på.

- For et par år siden tog den fire spæde lam, men selv om jeg selv er jæger, må jeg ikke skyde ræven på dette tidspunkt, når den selv har unger. Jeg har både et almindeligt hegn og et elhegn, men det kan ikke holde ræven borte – den springer bare over eller graver sig ned under hegnet. Når lammene at blive fire uger gamle, kan ræven heller ikke tage dem. Men jeg frygter virkelig at få besøg af ulven. Heldigvis har vi endnu ikke set den her, siger Holger Schmidt Clausen.

Annonce
Juleaften, da vi lige skulle til desserten, kom det første får. Og de to næste kom så nytårsaften, da jeg måtte hjælpe moderfåret med en svær fødsel.

Holger Schmidt Clausen, fåreavler

Ulden brændes af

Han stammer fra Als, hvor hans far var landmand. Han fulgte dog ikke sin fars fodspor, men har været teknisk inspektør hos Nordisk Diesel i København, der flyttede til Vejen i 1976 som Nordisk Entreprenør Materiel (NEM).

Holger Schmidt Clausen flyttede med og overtog et husmandssted på Knudevejen med 11 tønder land. Fårene anskaffede han sig til at holde al græsset nede.

- Jeg begyndte med fire får. De er bare så hyggelige at have gående, så det er siden blevet en hobby for mig – en dyr hobby. Jeg køber hø til min får i store bigballer. Kraftfoder skal de også have, og tænk så på al det papirarbejde, der skal til, når jeg skal sende mine indberetninger. Fårene skal øremærkes, og vi kan få brug for en dyrlæge.

Når Holger Schmidt Clausens får skal klippes – det sker en uge før sankthans, får han besøg af en fåreklipper, Helge Gilberg fra Brørup.

- Så inviterer jeg børnene fra Billingland, til at overvære det. Desværre er der ingen mere, der gerne vil aftage al fåreulden, så jeg blive nødt til bare at brænde den af.

Det er ikke alle får, som venter med at få lam til påske. Hos fåreavler Holger Schmidt Clausen ved Vejen, springer syv lam i øjeblikket omkring på græsset. Foto: Søren Dippel
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce