Annonce
Erhverv

Hvornår, hvordan og over for hvem må virksomheder opkræve gebyrer og renter for manglende eller for sen betaling?

Inddrivelse af manglende eller for sen betaling kan være omkostningstungt for en virksomhed.

For ikke at belaste en virksomhed unødigt kan manglende eller for sen betaling kompenseres ved opkrævning af gebyrer og renter. Det er dog vigtigt, at inddrivelse sker i overensstemmelse med inkasso- og renteloven.

Denne klumme giver et overblik over tre former for gebyrer og renter, som erhvervsdrivende bør være opmærksomme på.

Annonce

Kompensationsgebyr

Siden 1. marts 2013 har kreditorer haft mulighed for at opkræve et fast kompensationsbeløb på 310,00 kroner, såfremt en erhvervsdrivende betaler for sent. Kompensationsgebyret kan kun opkræves hos erhvervsdrivende. Beløbet kan således ikke opkræves af privatpersoner, der betaler for sent.

Erhvervsdrivendes pligt til at betale kompensationsbeløbet er kun betinget af, at der ikke er sket rettidig indbetaling. Beløbet forfalder derfor til betaling på samme tidspunkt, som betalingsforpligtelsen for varen eller tjenesteydelsen indtræder.

Det er heller ikke et krav for at få kompensationsbeløbet, at der fremsendt en forudgående rykkerskrivelse. Man skal dog være opmærksom på, at kompensationsbeløbet er en ret, hvorfor virksomheden selv aktivt skal opkræve beløbet.

Kompensationsbeløbet kan pålægges alle forfaldne fakturaer, også selvom fakturaerne måtte blive indgivet under ét betalingspåkrav til fogedretten.

Rykkergebyrer

Såfremt en virksomhed ikke modtager rettidig betaling, kan et rykkergebyr kræves. Den første rykker med gebyr kan fremsendes umiddelbart efter sidste rettidige betalingsdag.

Rykkergebyret må maksimalt udgøre 100,00 kroner for hver enkelte rykker, der fremsendes, ligesom der maksimalt kan (men skal ikke) sendes tre rykkere. Der kan derfor i alt pålægges rykkergebyrer for op til 300,00 kroner vedrørende krav, der beror på samme vare eller tjenesteydelse.

Det er herudover et krav, at rykkerbrevene fremsendes med minimum 10 dages mellemrum, før et rykkerbrev kan berettige et gebyr.

Hvis kunden ikke betaler efter at have modtaget ét eller flere rykkergebyr, kan virksomheden sende kravet til inkasso. Såfremt virksomheden ønsker at sende kravet til inkasso, skal kunden oplyses herom, og i øvrigt have en frist på 10 dage til at betale.

Hvis kunden fortsat ikke betaler, kan kravet sendes til inkasso, og virksomheden kan opkræve et yderligere gebyr herfor på 100,00 kroner. Når et krav er sendt til inkasso – enten gennem advokat eller inkassobureau - bliver kunden pålagt at betale inkassoomkostninger hertil.

Renter

Renter kan beregnes efter den sidste betalingsdag for kravet. Det er derfor vigtigt for virksomheder, at forfaldsdagen for varen eller tjenesteydelsen fremgår klart af aftalen mellem parterne. Såfremt der ikke er fastsat en forfaldsdag, kan virksomheden først kræve renter 30 dage efter påkrav.

Rentesatsen afhænger i høj grad af, om der er tale om en privat kunde eller en erhvervsdrivende kunde. Til private kunder må den årlige rente ikke være højere end nationalbankens officielle udlånsrente plus 8 procent, hvilket på nuværende tidspunkt svarer til en årlig rente på 8,05 procent.

Rentebetingelser for erhvervsdrivende kunder skal aftales, og bør med fordel fremgå tydeligt af ordrebekræftelsen og/eller virksomhedens standard salgs- og leveringsbetingelser.

Det er vigtigt, at kunden har accepteret virksomhedens salgs- og leveringsbetingelser, og dermed også rentesatsen ved for sen betaling. Inden for visse erhverv, kan rentesatsen dog også følge af sædvane eller branchekutyme.

Jens W. Højmark, advokat (H) og partner, DLA Piper. Pressefoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce