Kolding: Hvornår lærer folk, at man skal lægge mobiltelefonen fra sig, når man kører bil?
Man fristes til at stille spørgsmålet, efter syv bilister i løbet af fire og en halv time mandag blev knaldet for bruge deres mobiltelefon, mens de kørte bil.
Straffen for at blive taget med telefonen i hånden i stedet for hænderne på rattet blev skærpet den 10. september, hvor straffen blev øget til et klip i kørekortet. Alligevel tyder det på, at folk fortsat ikke har lagt telefonen fra sig. Tal fra starten af november viser også, at 501 bilister i Sydøstjyllands Politikreds er blevey snuppet af politiet for at køre med mobiltelefonen i hånden i løbet af de første to måneder efter skærpelsen.
Det gælder altså også de syv bilister, der blev stoppet på blandt andet Dieselvej, Vejlevej og Dons Landevej.