Annonce
Esbjerg

Hyggeløberne tager kondiskoene frem

Hans Schwenker, der selv er en aktiv motionist, er klar til endnu en sæson med hyggeløb for Ribes ældre. Arkivfoto
Hans Schwenker vil igen i år lede hyggeløberne rundt i Ribe og omegn. Der er sæsonstart 24. marts.

Ribe: For en halv snes år siden holdt Hans Schwenker et par år sommerferie i Bad Krozingen i nærheden af Freiburg. Der deltog han to gange i en begivenhed, de kaldte "Genieserlauf" - Det oversatte han lidt frit til "hyggeløb" og tog ideen med hjem til Ribe.

Ældre Sagen har mange tilbud med mulighed for motion og bevægelse. Et af dem er Hyggeløberne, der nu i seks år har løbet i Ribe.

Dog var deltagelsen forrige år ikke værd at tale om. Sygdom kom på tværs og gav flere fravær. Nu står en ny åben sæson klar, forklarer Hans Schwenker.

- I år starter vores sæson af private årsager lidt forsinket, nemlig 24. marts kl. 9 fra P-pladsen for enden af Mosevej efter et infomøde 23. marts kl. 12.30 på Vindrosen, Tangevej 6, hvor alle, der agter at løbe med er velkomne, oplyser Hans Schwenker.

Annonce

Det skulle være så sundt

Den aktive pensionist forklarer i en pressemeddelelse, hvordan det er godt for kroppen at holde den i form under den åbne himmel.

- Løb er en sund idræt for seniorer. Godt nok løber vi en smule langsommere, men så har vi netop også mere tid til at opleve og nyde det vi ser. Det er væsentligt, at vi stadig holder vor krop i form ved jævnligt at røre os. Nu har vi i flere år opfordret til seniorløb, Hyggeløb, som ikke har tempo eller distance som første mål, derimod kontinuerlig motionering i fri luft under åben himmel i en smuk natur i årstidernes vekslende afgrøder og farver. Vi løber afvekslende varierede ruter og ser steder vi ikke kender, selv om vi har boet her længe, lyder det lokkende fra Hans Schwenker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce