Annonce
Mærkedage

Hyldest på tysk: Mindretalsformand blev fejret

Aabenraas borgmester, Thomas Andresen (V), var blandt gratulanterne, da mindretallets formand, Hinrich Jürgensen, markerede sin 60 års-fødselsdag i Haus Nordschleswig i Aabenraa tirsdag. Foto: Karin Riggelsen, Der Nordschleswiger

Aabenraa: Omgivelserne, huset, var mindretallets, for hovedpersonen var det tyske mindretals formand.

Hinrich Jürgensen hedder han, han fyldte 60 år tirsdag 5. november, og den slags skal naturligvis fejres.

Det blev fødselsdagen tirsdag eftermiddag og aften i Haus Nordschleswig, mindretallets hus, i Aabenraa, hvor der var dækket op til 234 gæster. De mødte op for at sige tillykke. Og snakke. Naturligvis en hel del på tysk, for i dag er ingen fra det tysksindede mindretal flove over at tale tysk sammen i det offentlige rum, fortalte Hinrich Jürgensen således i et fødselsdagsinterview i JydskeVestkysten lørdag.

Blandt gæsterne sås borgmestrene fra både Tønder, Henrik Frandsen, og Aabenraa, Thomas Andresen, samt tidligere ministre: Hans Christian Schmidt fra Venstre og Anke Spoorendonk fra det danske mindretals parti syd for grænsen, SSW. Og hun kom ikke kun for at sige tillykke.

- Hinrich og jeg har kendt hinanden i mange år, og jeg er her for at sige tak for venskabet, følgeskabet. Vi værdsætter hinanden på en måde, som jeg ikke tror havde kunnet lade sig gøre for 30, 40 eller 50 år siden, lød det blandt andet fra Spoorendonk, der var kultur-, justits- og europaminister i Slesvig-Holsten i perioden 2012-2017.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Labrador på udflugt: Hvem savner Elvis

Annonce