Annonce
Esbjerg

Hysterisk sjælden vikingeskat fundet ved Ribe

Sølvmønterne er væltet op i hundredevis fra en mark ved Ribe, hvor amatørarkæologer har fundet en vikingeskat fra begyndelsen af 800-tallet. I alt er der fundet mere end 250 mønter siden den første blev fundet i midten af august. Foto: Sydvestjyske Museer

På en mark ved Ribe har en amatørarkæolog fundet en vikingeskat bestående af hundredvis af sjældne sølvmønter fra begyndelsen af 800-tallet. Arkæologer fra Sydvestjyske Museer kalder fundet for helt enestående, mens mønterne er det, overinspektør i arkæologi kalder hysterisk sjældne og et nyt bidrag til danmarkshistorien.

Damhus: Det er et helt unikt fund, der er blevet gjort af en amatørarkæolog på en mark beliggende tæt ved Ribe.

Selvom man først i de forløbne dage har fået gravet de sidste effekter frem fra den våde jord i området, fandt detektorfører Tommy Lybeckker allerede 14. august den første af de langt over 200 sølvmønter, der i alt er blevet fundet på et mindre areal på marken.

Onsdag og torsdag har en gravemaskine skrællet jord væk fra marken, så arkæologerne har kunnet komme til de mange mønter, der i voldsomme mængder er dukket op til overfladen.

- Det vælter jo op ad jorden, siger overinspektør i arkæologi ved Sydvestjyske Museer, Morten Søvsø, der ikke tøver med at kalde de mange mønter for en vikingeskat af de helt store.

- Denne slags mønter er hysterisk sjældne, fordi de kun er brugt de få steder, der var kongens handelspladser, så det er helt enestående, siger Morten Søvsø og forklarer, at man i hele verden hidtil kun har fundet 11 af denne type mønter, som man mener er præget i datidens Ribe, hvor man altså nu har fundet flere hundrede ekstra.

Annonce
Selv om der af og til findes sølvmønter, er de nye fra Ribe i en sådan stand og fra et tidspunkt, så de betegnes som hysterisk sjældne og et enestående fund. Foto: Sydvestjyske Museer.

Og Morten Søvsø, der leder udgravningen sammen med museumsinspektør og arkæolog, Claus Feveile, havde ret i, at mønterne bogstaveligt talt væltede frem.

Overalt bipper metaldetektorerne, og flere gange bliver folk bedt om at flytte sig, fordi man decideret står oven på et nyt fund. Når en jordklump blev taget op og smuldrer kommer mønter til syne, og konstant lyder der et nyt bip fra en af de ialt fire metaldetektorer, der arbejder på højtryk på marken.

Morten Søvsø flyver rundt, og løber på et tidspunkt tør for de små plasticposer, der med et nummer markerer det antal mønter, man er nået op på.

Onsdag eftermiddag nåede tallet op på 74, der bare var fundet denne ene dag, så der på dette tidspunkt ialt var gravet 249 mønter op ad jorden, og alle personer i udgravningen er i et mindre væddemål kommet med deres bud på det endelige antal, mens de i forbløffelse blot bliver ved med at finde nye mønter.

- Også dengang var der meget våd jord eller mose lige her, så vi tror, at mønterne er endt i området som del af en ofring til guderne, siger Morten Søvsø og forklarer, hvordan omkring en håndfuld af mønterne er præget med en vikingeskib, mens mere end 200 mønter er en såkaldt "ansigt-hjort-penning."

Der er mange forskellige motiver på de mange mønter i vikingeskatten fra Ribe. Foto: Sydvestjyske Museer

Graver på langs

Alle fund markeres med GPS-position, og alle arkæologer er imponerede over, hvor velbevarede mønterne er.

- Dette er enestående i hele verden. De er sindssygt sjældne, siger Claus Feveile og forklarer, hvordan mønterne formentlig har ligget i en læderpung, og herefter er spredt ud over et større område som følge af senere landbrugsarbejde og pløjning i området.

- Det er også derfor, vi graver området ud på langs, fordi pløjerækker har trukket dem ud fra et centralt sted, siger Claus Feveile og peger på fire pinde på marken, der markerer det forholdsvist lille område, de mange mønter er fundet på.

Morten Søvsø forklarer, hvordan de fugtige forhold, der har afholdt detektorførere fra at gå på marken, har været med til at bevare mønterne.

- For størstedelens vedkommende fremstod de næsten nyslåede. Når de dukkede frem fra en tørveklump, skinnede mange af dem endnu, og det var en euforisk fornemmelse at være med til at fremdrage den ene mønt efter den anden, hvis præg stod, som var de slået i går, siger Morten Søvsø, der mener skatten er et helt nyt og væsentligt bidrag til 800-tallets mønthistorie.

- Når vi er helt færdige torsdag, fortsætter arbejdet med studiet af mønterne, men det er allerede nu klart, at denne skat kaster et helt nyt lys over det tidlige 800-tals mønthistorie og dermed også hele Danmarks historie, siger Morten Søvsø.

Der var livlig aktivitet på marken tæt på Ribe, hvor man onsdag og torsdag lægger sidste hånd på udgravningen af en vikingeskat, som man mener kan blive en del af danmarkshistorien. Foto: Kåre Welinder
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce